AmagersHistorie

2. Kommunens Indretning.

Kommunestyre.

—

Retsvæsenet.

—

Vedtægter.

—

Øko

nomiske Interesser (Saltholmsbrugen

Aalefiskeriet, Lade-

gaardsbrugen, Møllen).

—

Byens Kasse.

—

Kirken.

—

Præster.

—

Skolen.

—

Forhold til Drager.

—

Kommu

nens Afgifter (Landgilde

Æ g t

Extraskatter, Tiende-

afgift).

—

Værnepligt.

—

Bye?is Segl.

Sønd re M ag leb y var, da Hollænderne kom hertil, en

gammel By med omkring en Snes Gaarde; Hollænderne ud

videde den og gav den Tilnavnet »store«. De maa have om

ordnet den fra Grunden af, da den selvfølgelig hverken i Jord

fordeling, Drift eller Byggemaade tilfredsstillede de Krav, som

de nye Beboere stillede. Det har kostet dem et stort Arbejde

at indrette Byen efter deres Hjemlands Skikke; og Grevefejden,

som indtraadte inden de endnu var bievne færdige dermed,

bragte Forstyrrelse deri og lagde sikkert Byen i Aske, saa de

atter kunde begynde forfra. Det har neppe været nogen for

nøjelig Tid inden de fik Orden og Rede paa Alting.

De indrettede sig et ganske mærkeligt og frit

Kommunestyre

efter hollandsk Vis, med baade kirkeligt og retsligt Selvstyre,

helt fremmed for os under vor Adelsvælde og Fæstetvang.

Kommunens Bestyrelse bestod af et Raad, som valgtes af Be

boerne. Dens Formand: Schultus eller Schouten valgtes for

Livstid og toges i Ed af Lensmanden, senere Amtmanden.

Schouten var tillige Byens Øvrighed og Dommer1). Til at staa

ved hans Side valgtes eller »omsattes« hvert Aar 7 Scheppens

eller Meddomsmænd; og disse 8 Mænd dannede det almin

delige Raad, som afgjorde alle Byens almindelige Sager. I

Tilfælde af Stemmelighed havde Schouten formodentlig den

afgørende Magt. Naar større eller vigtigere kommunale Afgø

relser forelaa, medtoges de to foregaaende Aars Scheppens

J) Schout var det hollandske Udtryk for Foged; ved Schultus eller Schulteis

maa nærmest forstaas S o g n e fo g e d .