45 / 233
37
været Skik og Brug, selv at vælge en Mand til at forestaa
Schoutembedet1). Senere, under Christian d. 4., se vi, at Hol
lænderne var bievne henviste til, i Stedet for deres gamle
hollandske Statutter, som var meget mørke og uklare, at be
nytte den sjællandske Lovbog og at fremføre deres Sager for
Sjællands Landsthing som Overdomstol. 16 15 ansøgte de der
for Kongen om, at maatte bruge den jydslce Lovbog og Re
ces, hvad ogsaa tillodes dem, hvorhos de fremtidig maatte
appellere deres Sager til Amtmanden paa Kjøbenhavns Slot
og som videre Instans »for Os og Vore Rigens Raad skulde
de svare og stande til Rette«2). Ogsaa efter, at Christian d.
5.s »Danske Lov« udkom, beholdt Hollænderne afvigende Be
stemmelser paa flere Omraader, samt deres gamle Retter-
gangsmaade.
Retten holdtes sædvanlig fire Gange om Aaret, nemlig ved
Nytaar, Paaske, Set. Hansdag og Mikkelsdag. Dersom Retten
forlangtes sat paa andre Tider, maatte der erlægges 4 Rdlr.
derfor. Der fortælles, at Schouten som Tegn paa sin Dommer
værdighed førte en lang hvid Stok og at han ved Rettens
Aabning i Guds, Kongens og Menighedens Navn med Kridt
skrev tre Kors paa Bordet, som han atter slettede, naar Ret
ten hævedes.
Da der ikke er bevaret hverken Thingbøger eller Doku
menter vedrørende denne Retsinstitution før Tiden omkring
1800, se vi os ikke istand til ad denne Vej at danne os noget
Billede af Byens Liv og Sæder. Der findes derimod i Lens
regnskaberne, som er bevarede lige fra Christian d.
4
.S
Tid,
ikke faa Indtægtsposter hidrørende fra Bødestraffe (Sagefald),
idømte Beboerne, navnlig Lejermaalsbøder,
o:
Straffe for Sam
leje udenfor Ægteskab og »Jomfru Krenkerj«. Bøden var i
Almindelighed for bedrestillede Folk 12 Dir. af Manden og
af Pigen 6 Dir. En formildende Omstændighed var det, naar
han bag efter ægtede hende. Men hun maatte gaa i Kirken
med løst Haar, Andre til ondt Exempel. En Husmand eller
x) Sæl. Tegn. 13. 179 og 15. 270.
2) Bilag X LI.