48 / 233
4 0
L ad e g a a rd sb ru g en udførtes sikkert ved offentligt Pligtar
bejde, medens Græsningen gik ind under Fællesskabet. De
Produkter, som indvandtes, leveredes for en stor Del til Hoffet,
saaledes baade Foder, Kalve, Smør, Ost osv. Vi se at Hoffet
efter Svenskekrigen var kommet tilbage med Betalingen, saa
det endnu 1667 skyldte Hollænderne for leverede Varer 2572
Rdlr. 8 Skili., endskønt Afgiften til Kronen af Ladegaarden
(200 Speciedir. aarlig) i 8 Aar var bleven indeholdt som
Afdrag paa Gælden1). En Del af disse Varer var vel nok
leverede ogsaa af selve Byens Produktion. Byens Kasse
har da overtaget Fordringen og afregnet med de enkelte
Interessenter.
Møllen, der ejedes og bortforpagtedes af Kommunen, skal
have existeret fra 1624, da hollandske Vejrmøller her kom
i Brug. Den var saaledes ogsaa en kommunal Indtægtskilde,
ligesom iøvrigt Kirken og Kirkegaarden, der havde en særlig
Værge, bragte Byen Indtægter. I det Hele taget forstod Hol
lænderne at udnytte alle Chancer til Kommunens økonomiske
Fordel.
Byens Kasse
var selvfølgelig en vigtig Faktor i en saa vel
havende og driftig Kommune. Den forestodes af Schouten,
som forvaltede Kommunens Midler, maaske i Forening med
Skriveren, ja den var paa en Maade Beboernes Bank. Den
administrerede ikke alene de Penge, der indkom ved de mange
offentlige Indtægter, som Kommunen havde, men ogsaa de
Formuer, som en Del af Befolkningen var i Besiddelse af, samt
de saakaldte Børnepenge eller Umyndiges Midler. Kommunen
ydede Laan til mange af Beboerne i de danske Byer mod
Pant i deres Jord og nød heraf betydelige Renteindtægter, ikke
at tale om, at den derved kom i Besiddelse af megen Jord i
disse Byer, idet Laanene ikke kunde indfries, saa man maatte
tage Pantet. Kassen betalte endvidere alle Kommunens Skatter
og Afgifter, Drift og Vedligehold af dens offentlige Midler
og Indtægter, saa den behøvede ikke at udskrive Skatter;
undertiden kunde der endda blive Penge tilovers til Deling
!) Bilag BV .