54 / 233
\
tale for Præstens Tjeneste og for Benyttelse af Kirken og
Kirkegaarden; at Hollænderne ikke maatte fortrænges, naar
der kom Skib paa Grund; hvad Dragørerne skulde give i
G ræ spenge af deres Heste, Kør og Svin; at de skulde tage
Del i Hollændernes Afgifter af B ro p en g e , Baad sm and s-
ska t og K o n g e lig S k a t (Extraskat), ligesom de altid havde
gjort. Desuden skulde de spørge Schouten om Tilladelse, naar
de vilde grave Ler eller Tørv paa Engen til Brug til deres Huse1).
1656 lod de to Gaardmænd i Dragør Jan Jan sen og J a
cob Ja n s en optage Thingsvidne om, a ta l »Dragøes Fellet og
Græsning« tilhørte dem og at ingen andre af Byens Beboere
havde nogen Rettighed dertil. For Retten mødte paa Dragørs
Vegne fire Mænd: Ch risten N ie lsen , Hans H end rich sen ,
C laus A sm ussen og C o rn e lis C h risten sen , samt fem
andre Mænd af Dragør og 5 af Hollænderbyen som Vidner.
Og Vidnerne gjorde sin Eed ved oprakte Fingre soer og vandt,
at Fælleden og Græs og Engen Dragøe beliggende altid
havde tilhørt de to Gaarde og ingen anden havde nogen Ret
dertil. »De fire Mænd« og Mogens N ie lsen (senere Foged)
tilkendegav deres Klage i Sagen. Slottets Ridefoged F rid e -
rich F rid e rich sen , der var mødt paa Kronens Vegne, frem-
lagde Fæstesedler for Gaardmændene. Retten optog Sagen til
Forlig den følgende Søndag. De to Gaardmænd skulde have
deres Fælled uhindret; iøvrigt tilhørte Jorden Hollænderbyen
og Dragørerne skulde betale lidelig Græsgæld. Retten sluttede
med en Henstilling om, at leve venligen og fredeligen paa
begge Sider2).
Hollænderne betragtede Dragørerne som deres underlagte
Husmænd, der skulde svare dem Skatter og indordne sig
under deres Love, hvad disse ret frie Søfolk og Fiskere kun
taalte til en Tid. Forholdet affødte stadig Stridigheder; og
ofte stod Byerne ret fjendtlige overfor hinanden. Paa Dragør
dannede der sig efterhaanden to Partier. En Del af de ube
midlede Hollændere flyttede herned eller giftede sig paa
46
!) B ilag L U .
2) Bilag X L V III.