60 / 233
52
byen en R en te sk a t paa 2V2 pCt. af den aarlige Renteind
tægt, som en Del af Beboerne havde; flere af dem havde
5—700 Dir. i aarlig Rente. Skatten beløb sig til 109 Rdlr.
Hollændernes T ie n d e a fg ift var ikke stor, da de selv ejede
Kirken og underholdt deres Præst, saa de svarede hverken
Kirke- eller Præstetiende. Kongetienden udgjorde i den første
Tid 68 Tdr. Byg, men senere, da Ladegaardsmarken kom ind
under Byen, 96 Tdr.; den naaede ved Enevoldstiden op til
150 Tdr. 1672 blev Byen imidlertid ogsaa fri for at svare
Kongetiende, imod at man ikke i Fremtiden prætenderede
nogen Hjælp hverken til Kirken, Præstegaarden eller Skolen.
Præstens Lønning svaredes dog endnu gennem det 17. Aarh.
i Kærven med en Trave Korn af hver Fjerding Jord, eller ca.
48 Traver.
Kommunen havde selvfølgelig andre, mindre betydelige,
Afgifter som B rop en ge , T o ld og A c c is e , A a le fis k e r ia f-
g iften , hvilke omtales andre Steder.
I Henseende til
Værnepligt
indtog Hollænderkommunen en
Særstilling. Den dannede en Sølægd ligesom i Almindelighed
Købstæderne. 1575 se vi, at Kongen fritog Kommunen for
Indkvartering, samt for at holde Knægte til Hæren, og nogle
Aar senere for al anden Militærtjeneste, imod at den frem
tidig skulde stille 30 befarne Baadsmænd til E'laaden1). Det
synes, at der ogsaa tidligere var stillet saadanne. Men det
værste var, at der i de følgende Aar udskreves 50 Baads
mænd hvert Aar, 1582 endogsaa 70. Hollænderne klagede
saa over, at de bebyrdedes over Evne, saa Kongen atter
maatte forordne, at de ikke skulde afgive mere end 30 gode
søfarne og stærke Folk. 1586 lyder'derfor Udskrivningen paa
40 Mand af Hollænderbyen »og Landet paa Amager«2). Det
maa da antages, at det andet Sogn ogsaa har taget Del i
denne Afgift. Men da der under Enevælden indførtes Sol
daterhold og senere Rytterhold, maatte Hollænderne for at
*) Sæl. Tegn. 13 . 20 og Sæl. Reg. 12. 337.
2) Sæl. Tegn. 16. 12 1.