Previous Page  64 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 64 / 233 Next Page
Page Background

56

aaret 1636—41 blev indgaaet i de danske Byer 104 Steds-

maal, altsaa gennemsnitlig 20 om Aaret. I Regnskabsaaret

i 654/5 5 var Lenets Indtægt alene af Stedsmaal i Taarnby Sogn

246 Rdlr. (langt over 300 Dir. og langt mere end det Tre­

dobbelte af Hollændernes hele Landgildeafgift). Ogsaa af et

Rusested eller en Bundgarnstade i Søen gaves i Fæste- eller

Stedsmaal 3 å 4 Dir.

Paa det Tidspunkt, da Hollænderne kom hertil, fandtes der

i det danske Sogn omkring 90 Gaarde eller Bol, fordelt i de

7 Byer, som findes endnu, saaledes: S u n d b y v e ste r 12,

Su n d b y ø s te r 14, K a s tru p 9, M a g le b y lille 14, Tømme-

rup 14, S k e lg a a rd e 3, T a a rn b y 14, U lle rup 3 foruden

V ib e ru p og R a a g a a rd , samt L a d e g a a rd e n s Tilliggende.

Øen laa for en stor Del øde. Neppe var den Trængselstid

forvunden, som Broderkrigen mellem Christiern d. 2. og Fre­

derik d. i. havde fremkaldt, før nye Uroligheder under Re­

formationens Kampe brød ind over Befolkningen. Grevefejden

(15 3 1—36) har jo sikkert ogsaa her bragt Ruin og Ødelæg­

gelse med i sit Følge, ligesom paa Dragør. Det synes at have

varet flere Aar, inden der atter kom Orden i Tingene og Be­

folkningen kom til Kræfter igen.

Først 1 541, altsaa 20 Aar efter Hollændernes Ankomst, fik

de danske Bønder

Kongens Beskyttelsesbrev

paa deres Rettig­

heder, særlig overfor Hollænderne, nemlig Retten til uhindret

at beholde deres Gaarde, samt til at bruge deres Næring paa

Saltholmen. De skulde — hedder det i Brevet — ikke »dellis

eller platsis eller ellers i nogre maade trengis at bygge eller

feste nogen Gaarde andensteds end paa Am age, medens ther

blifve boendis och ey af Hollender eller andre trengis eller

festis ther fran«. De skulde ejheller besværes med Langægter,

»uden landtz«, men kun gøre Arbejde til Kjøbenhavns Slot

og Am age G aa rd efter gammel Sædvane. Desuden skulde

de beholde Retten til Saltholmen sammen med Hollænderne

og ligesom disse bruge deres Handel og Næring derovre, dog

maatte de ikke føre, eller tillade andre at føre fremmede Folks

Fæ derover paa Græsning. Nogle Hollændere, som havde

taget Bolig paa Saltholmen, synes at ville tiltvinge sig Eneret