56
aaret 1636—41 blev indgaaet i de danske Byer 104 Steds-
maal, altsaa gennemsnitlig 20 om Aaret. I Regnskabsaaret
i 654/5 5 var Lenets Indtægt alene af Stedsmaal i Taarnby Sogn
246 Rdlr. (langt over 300 Dir. og langt mere end det Tre
dobbelte af Hollændernes hele Landgildeafgift). Ogsaa af et
Rusested eller en Bundgarnstade i Søen gaves i Fæste- eller
Stedsmaal 3 å 4 Dir.
Paa det Tidspunkt, da Hollænderne kom hertil, fandtes der
i det danske Sogn omkring 90 Gaarde eller Bol, fordelt i de
7 Byer, som findes endnu, saaledes: S u n d b y v e ste r 12,
Su n d b y ø s te r 14, K a s tru p 9, M a g le b y lille 14, Tømme-
rup 14, S k e lg a a rd e 3, T a a rn b y 14, U lle rup 3 foruden
V ib e ru p og R a a g a a rd , samt L a d e g a a rd e n s Tilliggende.
Øen laa for en stor Del øde. Neppe var den Trængselstid
forvunden, som Broderkrigen mellem Christiern d. 2. og Fre
derik d. i. havde fremkaldt, før nye Uroligheder under Re
formationens Kampe brød ind over Befolkningen. Grevefejden
(15 3 1—36) har jo sikkert ogsaa her bragt Ruin og Ødelæg
gelse med i sit Følge, ligesom paa Dragør. Det synes at have
varet flere Aar, inden der atter kom Orden i Tingene og Be
folkningen kom til Kræfter igen.
Først 1 541, altsaa 20 Aar efter Hollændernes Ankomst, fik
de danske Bønder
Kongens Beskyttelsesbrev
paa deres Rettig
heder, særlig overfor Hollænderne, nemlig Retten til uhindret
at beholde deres Gaarde, samt til at bruge deres Næring paa
Saltholmen. De skulde — hedder det i Brevet — ikke »dellis
eller platsis eller ellers i nogre maade trengis at bygge eller
feste nogen Gaarde andensteds end paa Am age, medens ther
blifve boendis och ey af Hollender eller andre trengis eller
festis ther fran«. De skulde ejheller besværes med Langægter,
»uden landtz«, men kun gøre Arbejde til Kjøbenhavns Slot
og Am age G aa rd efter gammel Sædvane. Desuden skulde
de beholde Retten til Saltholmen sammen med Hollænderne
og ligesom disse bruge deres Handel og Næring derovre, dog
maatte de ikke føre, eller tillade andre at føre fremmede Folks
Fæ derover paa Græsning. Nogle Hollændere, som havde
taget Bolig paa Saltholmen, synes at ville tiltvinge sig Eneret