62 / 233
III. DE DANSKE AMAGERE
E F T E R H O L L Æ N D E R N E S I N D F Ø R E L S E .
1. Erhvervsforhold.
Kronens Fæstere.
—
Fæste- og Steasmaal.
—
Kongens
Beskyttelsesbrev
. —
Saltholmsrettigheden.
—
Paavirk-
ning a f Hollænderne: Aalejiskeriet; Hesteudførselen; Torve-
■
handelen; Arvedeling.
—
Økonomisk Stilling og Jord for
delingen.
—
Kronens Ludegaard.
—
Større Gaarde:
Viberup; Raagaard; Skelgaarde; Førstergaarden.
—
Byernes Beboelse og Erhvervsforhold.
I
Modsætning til Hollænderne, der var Selvejere og raadede
ganske over deres By, var de tilbageblevne danske Ama
gere
Kronens Fæstere
, som kun besad en livsvarig Brugsret
til deres Gaarde. Med Undtagelse af et Par Ejendomme, der
var frigivne til Indtægt for Retsbetjentene, besad Kronen den
egentlige Ejendomsmyndighed over samtlige Gaarde i det
danske — Taarnby — Sogn. Beboerne fæstede Brugsretten,
der som Regel gaves for Mandens og ofte tillige for Hu
struens Levetid. Der haves ogsaa Exempler paa, at Livsbreve
gaves for Fader og Søn eller for Moder og Søn, saa længe
de levede og svarede den almindelige Afgift. Naar Fæsteren
døde, skulde Fæstet fornyes. Det overgik da gærne til en Søn
eller Svigersøn, naar en saadan fandtes, imod at denne sva
rede Fæstemaal, en Indfæstningssum, en Gang for alle; ellers
gaves Ejendommen i Fæste til en fremmed Bruger.