58 / 233
50
højelse af de nævnte Skatter, samt H u s b o n d h o l d e t (56 Rdlr.
aarligt), saavidt Hollændernes Privilegier strakte til.
4)
Kirkerettigheden skulde vedvare som hidtil og dersom
Kirken skulde blive for lille, skulde Hollænderne tilbygge den
eller bygge »endnu et Loft« deri1).
40 Aar senere viste det sig, at Hollænderne ganske uberet
tiget havde ladet Dragørerne tage Del i Afgiften af deres
Extraskat, samt Baadsmandskatten, af »de 4 Gaarde«, som
Dragør aldrig havde havt. Det viste sig, at Dragør, trods
baade Thingsvidner og Vedtægter, var og blev Kronens Fæste
gods, som svarede særlig Landgilde og Husbondhold til Lens
kassen, hvorfor en ny »Forening« med Hollænderbyen maatte
indgaas. Men dette Emne maa vi komme tilbage til ved en
senere Lejlighed.
Hollænderkommunens Afgifter
var just ikke særlig tyn
gende, men den forstod at skabe sig Indtægter til at lette
paa Byrderne. Hvad Byen i Henhold til dens første Privile
gier, som Christian den 2. gav den, skulde svare var en fast
aarlig Sum, der blev sat til 300 Mark (senere 100 Kurantdlr.)
som L a n d g ild e og G æ s te r ia fg ift. Ved Christian den 3.s
Fornyelse af Privilegierne
(1547)
blev tilføjet, at Beboerne
desuden paa Kongens Vegne skulde fornøje Slotsskriveren
paa Kjøbenhavn med saa mange Rødder og Løg, som der
gjordes Behov til Slottets og Hoffets Udspisning — formodent
lig som Godtgørelse for Hoverifrihed. Og samtidig paalagdes
Kommunen Andel i Afgiften af Saltholmen i Forening med
de danske Bønder, nemlig 40 Jochumsdaler (160 Mark), samt
200 Læs Kalksten til Deling; Hollænderne kom til at svare
de to Femtedele (i Penge 64 M.) og de danske Bønder de
tre Femtedele (96 M.). Samtlige disse Afgifter blev staaende,
indtil de efter Enevældens Indførelse tildels afløstes af A f
giften efter Hartkorn og efterhaanden gik helt over i Matrikul-
skatten.
Med Æ g t blev Hollænderne heller ikke overbebyrdede.
Oprindelig var det sikkert Meningen, at de hverken skulde
x) Regnskabsbog i Dragør Arkiv, beg. 1 707.