55 / 233
47
Dragør og bosatte sig her for at drive Næring paa Søen.
Efter Svenskekrigen tog Byen til i Væxt; ogsaa Skanninger
og Sjællandsfarere flyttede hertil for at drive Fiskeri og Smaa-
skibsfart med Korn, Brændsel, Bygningsmaterialer osv. 1666
se vi af Toldbogen, at flere Fartøjer paa 3, 4 og 5 Fæster,
der sejlede paa Norge, Stralsund, Skaane, Møen og Faalland,
var hjemmehørende her. 1675 havde Dragør 2 Jagter og 32
større og mindre Baade og Skøjter, hvoraf en Del »Aale-
skøjter«, som tilhørte Hollænderne. Befolkningen var saaledes
stærkt blandet og forskellig interesseret. Et Parti sluttede sig
til Hollændernes Regimente og et andet stillede sig i Oppo
sition til det. Snart synes det ene Parti at have Overtaget i
Byens Styrelse og snart det andet. At Kravet om en Ad-
skillellelse i kirkelig og kommunal Henseende maatte rejse sig
deraf, er ganske klart.
Et af de første Udslag af Stridighederne var, at Anti-Hol-
læriderne valgte en Foged paa Dragør, ogsaa kaldet »Bunde-
fougit«. Det var Mogens N ielsen , hvem vi allerede træfle
som Foged 1647. Sikkert nok var han en af de første, der
rejste Kravet om Emancipationen fra Hollænderne; og efter
ham fulgte Ch risten N ie lsen ; men efter Dragørs Ødelæg
gelse under Krigen se vi, at Hollænderne endnu havde Mag
ten og Dragørerne maatte blive ved deres gamle Kontrakt,
ligesom den ene af de to hollandske Gaardmænd, Jan Jan sen ,
fra 1664 blev Foged og fungerede i en lang Aarrække.
De ubemidlede og jordløse Husmænd følte sig imidlertid
stadig forurettede over, at Gaarmændene tiltog sig Retten til
al Byens Jord, saa de knap kunde tøjre deres Svin eller Gæs
udenfor Dørene, hvorfor de undertiden slap dem løse paa
Marken, hvad der gav Anledning til Strid. løvrigt holdt Drag
ørerne paa, at Byen med Urette hørte under Hollænderkom
munen, der var en Selvejerkommune, medens Dragør var
Kronens Fæstegods. Herom lod Hollænderne saa 1671 op
tage Thingsvidne for deres egen Ret, idet de lod nogle gamle
og svagelige Mænd indstævne for at vidne, om det var dem
bevidst, at »Dragoers Husmænd og deris Huuse nogen Tid
hafde verit noget Fæste-Godtz«, eller om de nogensinde havde