52 / 233
44
Præsternes Lønningsmaade, Præstegaarden osv. maa vi komme
tilbage til i det følgende Afsnit.
Skolen,
der ogsaa administreredes af Præsten, stammer fra
en Tid, da Skoleundervisning endnu langtfra var almindelig
paa Landet, ja vistnok allerede fra Kommunens første Tid.
Thi for at kunne tage Del i det kommunale Liv, i Retsplejen
og indtage Dommersædet, har Skoleundervisning været nød
vendig. Sandsynligt er det vel, at Præsten tillige har været
Lærer, og at de Beboere, som havde Lyst og Evner dertil,
søgte Undervisning hos ham. Først omkring 1640 finde vi
ansat en Degn og Skolemester
Hendrich Hendrichsen
(en Søn
af Præsten Henrich Erhard?). Efter ham blev ved Kongebrev
af 1670
Christian Hansen Suenborg
ansat med den Indtægt,
»som Menigheden i saa Maade udgiffuer, sampt Offerpenninge
naar Quinderne efter deris Barnefødsel gaae i Kircken«1). Hvis
han maatte forlange Medhjælp, skulde Biskoppen tilskikke ham
en dygtig Person til Assistence i hans Kald og Embede mod
den Indkomst, som den forrige Medhjælper var tillagt. Det
forbødes Menigheden selv at antage nogen Lærer til at under
vise deres Børn2).
Det
Forhold til Dragør
, som Hollænderkommunen allerede
ved Christiern d. 2.s Privilegiebrev fik Tilsagn om, begyndte
først at gøre sig gældende ved Midten af det 16. Aarh. Vi
se da, at en af Hollænderne tog Bopæl paa Dragør som Fæ
ster af den Bondegaard og Eng, der oprindelig hørte til Her
berget; og derved gled, efterhaanden som Kronens Interesser
herude ophørte, det gamle Fiskerleje baade i verdslig og gejst
lig Henseende ind under Hollænderbyen. Den Hollænder, der
boede her, fik snart Indflydelse paa Ordningen af Byens Sager.
Da Toldstedet omkring Aaret 1600 blev nedlagt, indtraadte
Schouten i Hollænderbyen som Kronens Tolder og Foged
ogsaa for Dragør; og snart tiltog Hollænderbyens kommunale
Styrelse sig ogsaa omtrent samme Raadighed og Rettigheder
x) Denne Skik har holdt sig til Nutiden. Naar en Kone gør »sin Kirke
gang«, følger de fleste af Byens Koner med til Alteret og ofrer.
2) Bilag L V II.