57 / 233
49
Indpas i deres Privilegier, men holde sig deres vedtagne Skik
og Brug efterrettelig. Og til den Ende beholder Schouten den
Frihed, at han med Amtmandens Approbation ordinerer sig
en Underfoged paa Dragør, som kan bestille baade hvad til
vor Tjeneste i Hast kan blive fornøden og til at varetage
Hollænderbyens egne Forretninger1).
At Schouten til Foged paa Dragør valgte en af Hollæn
dernes haandgangne Mænd, siger sig selv. Vi se ogsaa, at
de hollandske Gaardmænd skiftevis indtog Fogedstillingen ind
til omkring 1700, medens »de fire Mænd«, der valgtes af
Byen som dens Tillidsmænd, maatte bøje sig for de gamle
Vedtægter og de kongelige Resolutioner.
Men Forholdet mellem Byerne blev derved ikke bedre.
Endelig efter Aaret 1700 indtræder for Dragør — med Tol
deren Jan Holst som Foged — en mere selvstændig Kom
munalordning og en lokal Bestyrelse for Byens »Doenter« paa
Grundlag af tildels nye Overenskomster og Vedtægter med
Hollænderne. En »Contracht om Hafnen« af 1699 °S en Ved
tægt af 1702, der findes nævnt i Dragørs ældste Regnskabs
bog, har ikke været til at finde. Den gamle Vedtægt, der
genoprettedes 1663, blev dog 1726 efter Amtmandens Ind
stilling konfirmeret af Kongen. Men samtidig blev der mellem
Kommunerne indgaaet »et Fo rlig« om de gamle Strids
punkter, navnlig Punkt 10 i den gamle Vedtægt »om Skat
ternes Betaling«, og iøvrigt af følgende Indhold:
1) Dragørerne indvilligede i, foruden den almindelige »Ex-
traskat« til Kongen, at svare en saakaldt K v a r t a ls sk a t (14
Skilling Skatten) paa 3 | 8 fe aarlig i 4 Terminer af hvert
Hus, som en »Hjelpeskat« til de forøgede Hartkornskatter.
2) Dragørs Aalefiskere maatte ikke sætte deres Fiskeruser
»her under Landet« længere end 50 Favne Norden til Vier
diget bag Lunden.
3) Dragørerne forpligtede sig til at efterleve Menighedens
Kongebreve, medens de til Gengæld skulde holdes fri for For
l) Bilag LXXI.
Amagers Historie.
4