56 / 233
ligget under Taarnbye Ting, hvad de »vandt ved Eed efter
Louen«, at de ej kunde mindes1). Men trods alt vedblev et
Parti af Dragørerne at være genstridige, ja en Del af dem
vilde ikke søge Hollændernes Kirke, men gik til Taarnby Kirke.
Hollænderne fik da deres Parti af Dragørerne med til at
indgive en Klage til Kongen 1674, 16. September, om »hvor-
ledis begge Byer altid aff arils tid haffuer giort een Menighed,
siden Hollender kom der paa benÆ Amager. Mens som deris
brefifue og fornemmeste Dokumenter blefifue dem fraakomne i
sidste P'eyde-Tid, der finden Komb paa landet, befrøchter de
sig deroffr, at de i Fremtiden fra hverandre maatte blifiue
adschilt«. Og Amtmandens Erklæring gik ligeledes ud paa,
at begge Byer af Arilds Tid havde været combineret og ind
bunden med hinanden, nydt og brugt en Kirke, en Ret og
Birk, samt at de efter de gamle Skatmandtaller havde været
regnet for 24 Gaarde, »endog udi Store Maglebye er ichun
20 Gaarde og Dragøer andslagen for 4«, og anbefalede frem
tidig Forening. Kongen resolverede, at begge Byer fremdeles
skulde blive én Menighed, én Kirke og Birk2).
Tyve Aar senere klagede Hollænderne atter til Kongen
over følgende 4 Punkter: 1) at Dragørerne ved Giftermaal
havde tilegnet sig som Medgift en Del Jord fra Hollænder
byen, den hollandske Menighed til Skade; 2) at Dragørerne
ligeledes ved Arv var ved at fortrænge Hollænderne fra
deres Ret til Stolestaderne i Kirken; 3) at Dragørerne til
egnede sig samme Ret til Jord og Klokker som deres egne;
4) at Dragørerne skulde være sindede at blive separerede fra
Hollændermenigheden, hvad der kun vilde volde endnu
større Ufred. Kongen giver i sin Resolution herpaa — af 1694,
17, Juli — udførlige Bestemmelser om, hvorledes der skal for
holdes med de forskellige Punkter og slutter med, at Dragørs
Indbyggere
altid skal være og blive et Lem a f Store Magleby
og den hollandske Menighed
og ikke gøre Hollænderne noget
x) Hilag L IX .
2) Bilag LXIII.