51 / 233
43
derom giver Kilderne os ingen Oplysning; men det er sand
synligt, at det Billede af en Kirke, som findes i Amagerlands
Segl af 1648, er en nogenlunde troværdig Gengivelse af den
(se senere). Der er maaske benyttet lidt mere Staffage, end
der i Virkeligheden var. Det lave Taarn og korte Spir synes
stemmende med senere Forhold, idet Spiret eller Fløjen ved
Ombygningen 17 3 1 — herom senere — blev forhøjet. Mur
kronerne paa Taarnets Overkanter og Kronen paa det mindre
Spir midt over Skibet virke lidt søgte og kunne tyde paa at
være en Tilsætning, et Symbol paa, at det var »Kronens
Amagere«, der anvendte Kirken til deres Vaaben. — Under
Svenskekrigen (1658) led denne Kirke atter Brandskade og
Ødelæggelse, saa Kommunen igen maatte bygge den op, hvad
man først 17 3 1 naaede at blive fuldt færdig med. Samtidig
fik den en betydelig Udvidelse. En stor Del af Murene, saa-
vel i Taarnet som i Skibet, er Kalksten, efter al Rimelighed
fra Saltholmen.
Præsteembedet
, hvortil Kongen havde Kaldsret, fra Begyn
delsen af vistnok efter Indstilling af Sognet, besattes gerne
med en plattysk Præst. Den første Præst har Hollænderne
sikkert ført med hertil; men senere kaldtes Præsterne hertil
fra Holsten. Vi finde nævnt følgende »tyske« Præster, af
hvilke de 6 første synes indførte:
1555
Samuel Meiger
(fra Rendsburg).
1584
P er Persen (Holsatus).
1594
Niels Lauritzen
(Bovpagus, Holsatus; fra Bov v. Flens-
borg).
1608 og 10
Nicolaus Kroger.
1612-—40 Mag.
Hinrich Erhard (Mansfeld?)
— (fra Osna-
briich).
1640—78 Mag.
Jørgen Piarder
(fra Brunsbuttel).
1678—95
Thomas Jørgensen Harder
(Søn af forn.; Kapellan
fra 1669).
1695— 1735 Mag.
Jacob Aiidersen Hummer
(Kap. fra 169 1;
til 93 tillige Kap. ved Holmens Kirke. Gift med
Christiane
Charlotte Bircherod.).
Den senere Deling af Embedet i et dansk og tysk Pastorat,