63 / 233
55
Der haves nogle enkelte Fæstebreve fra i. Halvdel af det
1 6. Aarhundrede, som viser os, at mange af de Gaarde, der
var opsagte for at gøre Plads for Hollænderne, atter blev
givne til danske Bønder; men Brevene meddeler os saa at
sige ingen Oplysninger udover Fæsternes Navne. 1526 fik
Jen s K am e rsuend Livsbrev paa en Gaard i Sundbyøster
(mulig den saakaldte »Dyvekes Gaard«, der vistnok fra hin
Tid har tjent som et Sted, hvor Hoffet tog ind, naar det
holdt Jagter paa Amager). 1529 fik Christiern V end e lbo e
Brev paa en Gaard i Sundbyøster. Samme Aar fik L a r s
P e rssen og Søn, F ran s L a s sen ; O luf Hansen og Søn,
H ans O issen to Gaarde i Sundbyvester; A nde rs Ibsszenn
og Seu e rin Persszen to Gaarde i Viffuerup. 1548 fik Hen
rik Ko l t e rmann og Hustru en Gaard i Sundbyøster, samt
»en øde Jord« i Sundbyvester, »fri og kvit«, imod at holde
Gaarden ved Hævd, være Kongen tro og staa til Lensmandens
Tjeneste1). Det ses ikke, hvori denne Tjeneste har bestaaet;
mulig har han været Ridefoged eller Retsbetjent paa Øen.
Og det er ikke usandsynligt, at Gaarden er den samme som
Jens Kamersuend havde, nemlig den, der senere kaldes »Før-
stergaarden« eller »Svaneleje« og benyttedes som Jagtgaard.
Hvormeget der paa den Tid gaves i
Fæstemaal
ses ikke.
Hvad der i Almindelighed svaredes af en Gaard paa omkring
100 Tdr. L. Ager, Eng og Fælled var 2 Pund B y g 2), 1 å 2
Tdr. Havre, 1 Gaas og 4 Høns i Landgilde, foruden Gæsteri-
afgift og Tiende, hvis samlede Værdi antagelig kunde udgøre
et lignende Beløb som Landgilden. Desuden skulde Fæsteren
gøre Hoveriarbejde til Kronens Ladegaard, regnet til en Plov
dag eller Spanddag ugentlig. I Ekstraskat svaredes i Reglen
en Daler aarlig.
I St edsmaa l , som Fæstemaalet senere hed, gaves i det
følgende Aarh. paa Amager af en Gaardpart eller en alminde
lig Gaard 5 til 20 Dir. og for et Hus indtil 4 Dir. eftersom
Bygninger og Besætning var i daarlig eller god Stand. I Fem-
9
Bilag V. VIII-X II og X IX .
2) Et Pund var 24 Skpr.