67 / 233
59
Hollænderne; men ganske vist ikke i det samme Omfang. 1615
udførtes fra de danske Byer 127 Heste (Hollænderne 227) og
1623: 91 (Holl. 207). Antallet gik stadig ned, indtil Udførselen
helt ophørte, dels paa Grund af Kronens Indskrænkning i Ud
førselsretten, dels ved større Toldpaalæg1).
T o rveh and e len blev selvfølgelig ogsaa snart en af de
danske Amageres vigtigste Erhvervskilder. Før Hollænderne
kom hertil, var det nærmest Fisk, der tilførtes Torvet fra
Amager; men disse udvidede Handelen til Mejeriprodukter
og allehaande Havesager. Og de andre Amagere fulgte snart
deres Exempel og indrettede deres Jordbrug derefter. Da
Christian d. 4. 1639 gav Privilegier til den nylig anlagte By
Christianshavn, forordnedes, at de danske Bønder hver Lør
dag skulde holde Torv her, medens Hollænderne som hidtil,
Onsdag og Lørdag, skulde torve i Kjøbenhavn2). Men denne
Foranstaltning synes dog ikke at have varet længe; thi senere
omtales ingen Torvning paa Christianshavn.
Med Hensyn til A rv e de ling se vi ogsaa, at de danske
optog Hollændernes Skikke. 1686 gav Kongen Konfirmation
paa, at Indbyggerne i Taarnby Sogn, efter deres gamle ved
tagne Skik og Brug, maatte lade Brødre og Søstre gaa lige
i Arv, medens det efter dansk Lov var Reglen, at en Søn
arvede en dobbelt saa stor Part som en Datter3).
Men i
økonomisk Stilling
og daglige Livsforhold, Leve-
maade og Velstand, naaede de danske Bønder ikke op paa
Siden af Hollænderne. De manglede den Omsigt og Vind-
skibelighed, som Hollænderne havde, og var kuede af Fæste
tvang, Skattebyrder og Hoveritynge, der svækkede deres
Handlefrihed og førte dem i Armod. Medens Hollænderne
var pligtopfyldende og punktlige med deres Afgifter, havde
de danske stadig Besvær med at skaffe, hvad Kronen og
Embedsmændene skulde have, maatte idelig søge Henstand
J) Københavns Toldregnsk.
2) Kbh. Dipi. I. 653.
3) Bilag L X V III.