66 / 233
53
De to Breve af 1 541 og 1547, som indeholder de danske
Amageres ikke særlig store Privilegier, er stadfæstede af de
senere Konger 1585, 1597 og 1648.
løvrigt spores snart hos de danske Bønder
Paavirkning a f
Hollænderne
paa forskellige Omraader. Det var ikke alene et
forbedret Agerbrug og en stærkere Udnyttelse af Jorden, der
gav sig Udslag, men ogsaa andre Indtægtskilder, som Hol
lænderne fandt og benyttede, optog de danske Bønder i deres
Erhverv. Saaledes var det Tilfældet med A a le fis k e r ie t , hvor
%
de endogsaa, som vi har set, gik Hollænderne i Næringen.
De danske Mænd virkede ikke kommunalt, som Hollænderne,
men indrettede sig byvis med Jordernes Brug og Fædrift, eller
slog sig sammen nogle enkelte i Fællesskab for at drive
Fiskeri. 1584 se vi, at der gaves tre Mænd S ø fren L a u
ridsen , Sundbyvester, N ie ls O llu fsen , Maglebylille, og
L au ritz H o ls t1), Themmerup, Brev paa et Aalefiskende, som
de havde opsøgt Nord for Køge Krog til Mossit Klint og
fæstet af Hr. Christen Vind; de maatte beholde det indtil
videre mod at svare Vs Td. Aal aarligt til Kronen2). 1592
og 1600 fik de endnu Konfirmation derpaa mod den samme
Afgift. Senere deltes det og gaves i Fæste. 16 15 fik en Hol
lænder Joh an Z ib ran d tsen , der havde taget Bopæl i Ka
strup, Halvparten deraf i Fæste og gav 15 Rdlr. i Indfæst-
ning; 1618 se vi, at Peder O lufsen fæstede den anden Halv
part for 8 Rdlr. De skulde hver svare Vs Td. Aal aarligt.
Om det var den samme »Aalestade«, hvoraf Hans N ie lsen ,
Sundbyøster, 1630 svarede en hel Td. Aal, kan ikke ses. L a u
ritz B a y af Kastrup havde ogsaa paa samme Tid et »Bund
garnsted« ved Køge Krog, som han gav en Dir. af aarligt
til Kronen3).
H e steud fø rse len optog ogsaa de danske Amagere snart efter
x) Lauritz Holst var da Ridefoged paa Amager; han havde tidligere været
Ladefoged paa Ladegaarden, indtil den blev bortforpagtet.
2) Kane. Brevb. 15 8 4 — 88. 150.
s) Sæl. Reg. 12. 336 ; 13. 2 3 3 ; 14. 28 7; cfr. Lensregnsk. efter 1600.