68 / 233
6
o
og Eftergivelse, ja endogsaa Hjælp til at faa Kornet i Jorden.
Præsten kunde ikke faa den Tiende, der tilkom ham som for
tjent Løn. Mange af Bønderne gik fra Gaardene, særlig efter
Svenskekrigen, og blev Husmænd og Indsiddere, medens Hol
lænderne fæstede Gaardene og drev Jorderne under deres
egne Brug.
Sognets Jo r d fo r d e lin g var omtrent den samme som Hol
lænderbyens. Til en almindelig Gaard regnedes vistnok i gam
mel Tid to Ottinger Jord (i Hollænderbyen en Fjerding) for
uden Fælledjorderne, som omfattede langt den største Del.
Senere opstod dog mange Ottingsgaarde eller Halvgaarde paa
ca. 3 Tdr. Hartkorn, idet Gaardene deltes og der udskiltes
Huslodder derfra. En to Ottings Gaard synes at have havt
25—30 Tdr. opdyrket Land, hvorpaa kunde holdes — ved
Hjælp af Fælledgræsningen og Saltholmsgræsningen — ca. 8
Høveder og et Par Heste. 1620 fandtes endnu kun 90 Gaard -
brug og 12 Huse med Jord. Men 1668 var Gaardene udpar
terede saaledes, at der kun fandtes 60 hele Gaardbrug; ca.
25 var Halvgaarde eller Gaardsæder, medens der var over 30
Husmænd, der svarede 1, 2 å 3 Skili. grot eller 1 Td. Havre i
Landgilde. — Paa Gaardene dreves et forholdsvis stort K o
ho ld , hvilket tyder paa, at der ligesom i Hollænderbyen
lagdes Vægt paa Mejeribrug.
Kronens Ladegaard
, der laa under Taarnby Sogn, men var
en Avlsgaard under Kjøbenhavns Slot, indtil den 1579 for-
pagtedes af Hollænderne, havde da endnu et Tilliggende, der
svarede til ca. 500 Tdr. Land. Den dreves atter af Kronen
fra 1587 indtil 1624 og hørte i den Tid helt under Taarn
by Sogn, medens den senere delvis laa under Store Magleby
og svarede Tiende til Præsten dér. Saa længe den dreves
under Slottet, bestyredes den vistnok af en Ladefoged (ind
til 1579 Lauritz Holst), og Lensmandens Frue synes at have
havt Opsynet med Opslagningen af Ost og Smør.
A f Lensregnskaberne fremgaar følgende Udgifts- og Ind
tægtsposter for forskellige Aar under Kronens Drift: