38 / 233
3°
ring ved Bøndernes Mellemhandel. Stadens Borgere klagede
1592 over, at Amagerne opkøbte forskellige Varer af Bøn
derne paa Axeltorvet, den borgerlige Næring og Bjæring til
Skade, hvorfor Kongen forbød Amagerne at købe andre Ting
paa Torvene end Tømmer, Træ, Vognhjul og hvad de brugte
til deres Bygninger1).
Foruden Torvehandelen drev Hollænderne nemlig en ret
livlig
Handel og Søfart
, ikke blot med deres egne Produkter,
men ogsaa med opkøbte Varer, vistnok nærmest Korn. De
ejede allerede omkring Aar 1600 flere Smaaskibe, som de
havde liggende i Dragør Havn, der synes anlagt eller i
al Fald forbedret af dem. Herfra udskibede de f. Ex. Heste,
Korn, Urter, Aal baade til Ind- og Udlandet. A f Hansestæ-
derne havde Stettin endnu indtil den Tid Forbindelse med
Dragør, saa Stettins Borgere har sikkert drevet Handel med
dem og leveret dem f. Ex. tysk
01
. Det ses, at Schouten i
Hollænderbyen og et Par andre Mænd 16 15, efter at Stetti-
nerne havde hævet deres Forbindelse med Dragør, fortoldede
i Kjøbenhavn 192 Tdr. Rostockerøl og 27 Tdr. Lybskøl.
1635 ejede Hollænderne 7 Smaaskibe og Skøjter paa ialt 63
Læster, hvoraf hver kunde rumme 7 til 14 Heste og som de
brugte til Udførsel2). At Hollænderne drev en ikke helt ube
tydelig Handel se vi deraf, at Kjøbenhavns Magistrat 1650
klagede til Kongen over, at de drev stor Handel, samt Ina-
og Udskibning paa Strømmen omkring Børsen, til Skade for
Staden og imod Borgernes Privilegier. »Hollenderne, som paa
Amager erre boendis, driflere handel och wandel med ud och
indskibningh, desligeste scheer och stoer handell med Korn
udskibning och i andre maade med Sundby ferge, huilcke
begge deele er denne By till merckeligt affbrech och skade«3).
Og at de var dygtige Søfolk fremgaar af, at de stadig maatte
levere Baadsmænd til Flaaden i Stedet for Soldater- eller
Rytterhold.
9
Kbh. Dipi. I. 554.
2) Kbh. Toldregnskaber s. A.
3) Kbh. Dipi. VI. 340.