33 / 233
25
sine Skatter under Et, som en fast samlet Afgift, og Schouten
maatte paaligne hver især af Lodsejerne sin Andel, der gik
ind i Byens Kasse, som saa indbetalte den samlede Sum til
Amtstuen.
Ikke alene paa dette, men paa mange andre Omraader var
Hollænderbyen endnu langt ind i Enevoldstiden grundet paa
fuldstændig Kommunisme. Den ordnede ganske uafhængig
baade sine kommunale, retslige og kirkelige Forhold ved egne
Vedtægter, som sanktioneredes af Kongen, eller senere af Amt
manden.
Under Kommunen var fra Begyndelsen af lagt hele S a lt
holmen, dels til fælles Græsning og dels til Mejeribrug og
hvoraf svaredes 2
1/%
Td. Smør i Landgilde. Imidlertid har de
danske Amagere ikke villet finde sig deri og har henvendt
sig til Kongen om at faa den samme Brugsret til Øen, hvad
de hollandske Beboere, som havde taget Ophold derovre, ikke
synes at have villet finde sig i; de foretrak nogle Aar
senere at flytte derfra. I det strænge kongelige Brev, der
gaves herom 1 541 , hedder det: »Och ther som Hollenderne
paa Saltholm boendis icke ere tilfredts, at samme Amage mend
(de danske Amagere) bruge theris handel ther paa landit, tha
skulle Hollenderne hafve fri lof at drage ther af landet« osv.
De danske Bønder skulde derefter svare den samme Afgift,
som Hollænderne hidtil havde givet, nemlig de 2x/2 Td. Smør1).
Dette Brev synes dog ikke at have ført til en Afgørelse af
Spørgsmaalet; thi først 1547 gives i et andet Kongebrev Be
faling til, at de Hollændere, som hidtil har boet paa Salt
holmen, skal flytte derfra og vore Undersaatter paa Amager
maa og skulle herefter have nyde og beholde og ingen anden
fornævnte vort Land Saltholm til Græsgang og i andre Maa-
der hvor de det til Nytte bruge kunde, dog at de aarlig skulde
give, i Stedet for de 2V2 Td. Smør, 40 Jochimsdaler og 200
Læs Kalksten, samt Græsning til Kronens Øxne og Heste
efter gammel Sædvane2).
x) Bilag XV I.
i Td. Smør var regnet til ca. 16 Lispund.
2) Bilag XV II.
En Jochimsdaler var en stor Speciedaler, der gjaldt for 3 danske Mark.