32 / 233
2 4
efter de Regler, som Hollænderne var vante til fra deres
Hjemland, afveg en Del fra de danske Fæsteres. Medens disse
havde deres Gaarde i Fæste af Kronen, fik Hollænderne fri
Dispositionsret over Gaarde og Grund til Arv og Eje. De 24
Familier — 184 Personer — delte Byen,
Grote Maglebeu
kal
det, imellem sig og indrettede 24 Gaarde; med Agerjord, Eng
og Fælled havde hver et Tilliggende paa omkring 100 Tdr.
Land. Foruden de 24 Familier, der bosatte sig her, flyttede
nogle enkelte Beboere til Saltholmen, hvor de ogsaa maa have
indrettet sig Bygninger; thi de boede der en Snes Aar, forinden
de, kede af Opholdet derovre, drog bort.
Jorden regnedes i Fjerdinger, medens den i de danske Byer
regnedes i Ottinger. En Fjerding Jord synes at have været det
halve af, hvad der fra Begyndelsen af dreves til hver Gaard;
thi Byen havde, som det senere ses, omkring 48 Fjerdinger.
Knap en Trediedel af Jorden var opdyrket; Resten laa som
Eng og Overdrev, der tjente som fælles Græsmark. Den egent
lige Pløjejord — Havejorden og Bymarken — deltes saaledes,
at hver Gaard fik sin Part, saavidt det kan ses 25 til 30 Tdr.
Land. Denne Jord, samt visse Englodder, tilhørte Gaarden;
Resten af Ejendommen var Andel i Fællesjorden — og senere
tillige i Saltholmen — i Form af visse Græsninger (Høveders
Græsning) i Forhold til Pløjemarken. Der synes at have gaaet
omkring 6 Høveders Græsning paa en Fjerding Jord, som vist
nok var omkring 20 Tdr. Land dyrket Jord.
En Del af Bymarken nærmest Gaardene indtoges til Have-
og Kaaljord, som gødedes stærkere og dyrkedes mere intensiv
end den øvrige, hvorfor den ogsaa regnedestil en større Værdi.
Størstedelen af Markjorden brugtes aarlig; omtrent
saaedes
der paa i 2 Aar og hvilte derefter i 12 Aar som Græsmark.
Efterhaanden som Gaardene ved Arv og Skifte fik flere
Besiddere, blev Jorden stærkt udparcelleret, idet hver Besidder
maatte have sin Part af den gode og den mindre gode Jord.
Ved denne Udskiftning blev Gaardene delte i en Mængde
Smaaparceller, som ofte laa paa 30—40 forskellige Steder. Der
maatte føres en Jordbog over hver Gaards Jordtilliggende,
alene af Hensyn til Skatteberegningen. Hele Byen svarede