30 / 233
22
Sum »als te weten« med Halvdelen hver Set. Hansdag og
hver Kyndelmisse og imod at yde den almindelige Landehjælp
efter Jord og Mandtal, naar Kronen forlangte saadan af Rigets
Undersaatter.
4. Frihed til at sælge hvad Sten der fandtes paa Landet
efter Forgodtbefindende.
5. Frihed til at drive Fuglefangst og Fiskeri, samt anden
fri Næring, undtagen Svane- og Harejagt, Fangst af Sild, Stør
og Marsvin og andet Fiskeri, som var Kronen forbeholdt
efter hollandsk Ret; deraf skulde de svare Kronen sine Ret
tigheder.
6. Frihed til at bruge, bebygge og beholde Øen Sa lt-
holmen med al dens Frihed, ogsaa Kalkstensbrud; dog skulde
de sælge Kalkstenen til Kjøbenhavns Borgere.
Og for at de i Fred og Ro og uden Hinder kunde besidde
og beholde Landet, naar de hver Termin redelig svarede
deres Afgift, skulde ingen andre rette og dømme i deres Sa
ger end Kongen, »eller vor Schout og Scheepens i vort Sted« x).
Det var unægtelig en friere Forfatning, de hollandske Ny
byggere paa Amager fik, end Bondestanden i Almindelighed
havde paa den Tid. Og de dannede paa Basis deraf et Stykke
Kommunisme midt i Adels- og Præstevælden. Paa de fleste
Punkter blev de nævnte Privilegier overholdte, skønt den føl
gende Regering, som tiltraadte 1523, gjorde velmente Forsøg
paa at faa dem omstødte.
Rigsraadets Modstand
mod den Frihedsyttring, der her
havde vundet frem, gav sig et klart Udtryk i den Haand-
fæstning, som Frederik d. 1. maatte gaa ind paa overfor
Adelen, hvori det paagældende Punkt havde følgende strænge
Ordlyd:
»Item schulle och the danske bynder, szom tillfornn haf-
fuede boedt paa Amagher, komme tiidt paa landett till the
samme gaarde, szom the tillfornn iboede, og giffue ther afT
saadanntt landtgiillde, szom the tillfornn pieide att giffue, och
the Hollennder, szom nu paa landet boedt haffue, skulle fange
b Bilag II.