27 / 233
19
vede, samt Protektion og Opmuntring af de øverste Sam
fundslag, givet dens Stolthedsfølelse Væxt og bidraget til, at
den har holdt fast paa sit nationale Præg.
Aarsagen til, at Kong Christiern d. 2. kaldte disse holland
ske Bønder hertil, siges at være Kongens Interesse for det
højere Udviklingstrin, som Hollænderne stod paa med Hensyn
til Land- og Havebrug, Mejeribrug osv., end de Danske. Og
særlig for Hovedstadens Forsyning med Haveurter, Smør og
Ost fandtes Amager at være et bekvemt og passende Sted
til at gøre et Forsøg paa en Forbedring af disse Forhold, til
med da denne
0
laa under Kronens
nærmeste Lehn.
At det ikke har været nogen ganske
lige og let Sag at iværksætte, derpaa
tyder de langvarige Forhandlinger, som
førtes derom, forinden det lykkedes at
bevæge et nogenlunde tilstrækkeligt
Antal Hollændere til at flytte hertil. A l
lerede 15 15 — siger A r ild H v itfe ld t
— lod Kongen forhandle derom og om
Foraaret 15 16 skal nogle være komne,
dog sikkert kun for at tage P'orholdene
i Øjesyn, thi endnu I
5
l
8
O g
1520
SeS
(Nationalgalleriet, København.)
de danske Fæstebønder boende paa Amager, ogsaa i Søndre
Magleby, og de gav Kornafgift til Kjøbenhavns Slot (se I.
Bil. XXI). Sagen mødte nemlig stærk Modstand hos Rigsraadet
og først efter det Brud, der fandt Sted mellem dette og
Kongen, har der kunnet træffes en Bestemmelse. Det hedder
i al Fald i det Udkast, som der foreligger, til Privilegiebrevet
af 1 52 1, at der da var truffet en endelig Beslutning angaaende
de 184 hollandske Bønder, der da havde taget Bopæl paa
Amager, saa det maa antages, at Tidspunktet for deres An
komst kan sættes til Efteraaret 1520 eller Foraaret 15 21.
Fra den Tid har altsaa de tidligere Fæstebønder paa Amager
skullet fratræde deres Gaarde; om en Del af dem er bievne
eller senere er komne tilbage, eller hvorledes dette Forhold
har ordnet sig, er foreløbig uopklaret. Tallet paa dem angives
2*