24 / 233
1
6
Fiskepladser langs Stranden, som Fiskerne benyttede til deres
Redskaber eller Fiskerhuse, hvor de tildels havde deres Op
hold. Fra gammel Tid var Jordskylden af et Bodested i Skili.
grot, hvad der svarede til den senere Pladsafgift: 18 Skiil.
Der svaredes dog ogsaa efter 1600 9 Skili. af halve Pladser.
16 12 fandtes ialt kun 2 1, omkring 1650 ca. 50 dels hele,
dels halve Pladser, som svarede »Bodeafgift« eller Jordskyld1).
Ved Hartkornsmatriklens Indførelse ophævedes denne Afgift
af de almindelige Grundskatter.
Husbondholdet
var en Grund- eller Fæsteafgift, som paa
lagdes de faste Husbeboere. Fra omkring 1600 var den 2
Mark (V2 Dir.) aarlig. 16 11 svarede 26 og 1640 svarede 36
Husmænd denne Afgift til Lenet. Senere indtræder den som
en fast aarlig Sum paa 56 Rdlr. for hele Byen og indkræ
vedes af Schouten eller af Byens Foged, som betalte den til
Lenskassen endnu længe efter Matrikelsberegningen havde
fundet Sted.
Sagefaldet
, der ogsaa var en Indtægt, som Kronen nød,
betød ikke stort for Dragørs Vedkommende. Det var Ind
tægter af Retsbøder, Vrag, Arv efter »arvingsløse«
o:
Per
soner, hvis Arvinger man ikke kunde finde, eller efter Ud
lændinge, som døde her. Saadanne Indtægter findes ikke saa
sjældent i Lensregnskaberne, men de beløb sig i Reglen ikke
over 10 —12 Rdlr.; 1647 træffes dog en Post paa 70 Sletdlr.
efter tre arvingsløse paa Dragør.
Ekstraskatten
, eller Krigsskatten, der blev udskreven, naar
Statskassen havde Brug for Penge, paabødes før Enevolds
tiden som Regel med 2 Dir. af hver Gaardmand og V2 Dir.
af hver Husmand, undertiden det dobbelte. Men her havde
Hollænderkommunen for Dragørs Vedkommende faaet indført
den mærkelige Regel, at Dragør svarede Ve af dennes Extra-
skat, nemlig for 4 Gaarde af de 24, som Hollænderbyen
stadig efter Christiern d. 2.s Privilegium regnedes for. For
klaringen maa søges deri, at Privilegiebrevet nævner »die
vier houen op Draker«, som Kronen netop forbeholdt sig eller
9
Kbh. Lensregnskab for paagj. Aar.