19 / 233
Vagt ved Tønderne paa Strømmene under Dragør och Amager
natt och dag lader holde1). Senere se vi, at Admiralitetet og
Officererne skulde have Indseende med, at Søtønderne paa
Strømmene blev lagte rigtigt (paa rette Steder).
F y r og Blus
har selvfølgelig fra gammel Tid været be
nyttet til at markere Land og Indsejling. Mærkeligt nok
findes saadant ikke omtalt her før 1558, da en kjøbenhavnsk
Borger, Rasmus Olsen, faar Brev af Kongen paa at nytte og
beholde Blusseriet paa Dragør og blusse aarlig i Høstfisket
imod at beholde de Fisk og den Rettighed, som derfor sæd
vanlig gaves, dog skulde en vis Del af Indtægten afstaas til
vor Toldbod paa Kjøbenhavns Slot2).
Om der med dette Blusseri er ment »Blusbøjen« i Anlæget
eller et andet Sted, lader sig imidlertid ikke se. Der fandtes
jo en gammel »Skjold« eller Høj tæt bag væd Toldboden
ved Havnen, som ogsaa kan have været benyttet. — Det
ses iøvrigt, at der paa samme Tid holdtes »Fyrlamper« bræn
dende om Natten baade paa Skagen og Anholt, hvor der
fyredes med Ved. — En Forordning af 16 11 foreskriver, at
hvert Skib skal give 2 Skili. i »Fyrpenge« for at passere
Dragør Strømme.
Om
Dragørs Beboelse f r a omkring 1600
foreligger der en
Del Enkeltheder, hvoraf vi kan danne os et Billede af Byen
paa Christian d. 4.s Tid. Byen bestod omkring 1600 af ca.
20 Huse og omtrent lige saa mange »Fiskerboder«. Husene
var selvfølgelig beboede hele Aaret, medens Fiskerboderne i
Almindelighed kun tjente til Sommerophold eller Bolig for
Tilflyttere i den Tid Fiskeriet stod paa. 16 11 finde vi 26
Gadehuse og 17 Fiskerboder. 1627 var de faste Huses Antal
steget til 29, 1643 til 34, medens Bodernes Antal gik ned.
De faste Huse var byggede af Træ og Ler, antagelig med
Straatag; Boderne var udelukkende af Træ. Foruden disse
Smaahuse fandtes altsaa Bøndergaardene og Herberget, som
dannede Midtpunktet i den lille tarvelige Fiskerflække, der
11
9
Sæl. Tegn. 22. 379.
2) Bilag X X .