14 / 233
6
nere hørte til Dragør, maa have været Gaardenes Tilliggende;
vistnok baade Rybakkerne og alle Grusbakkelodderne hørte
derunder. Der holdtes mange Køer og Svin, dreves Mejeri
ligesom i Hollænderbyen. — Den ene af Gaardmændene var
gerne Underfoged og sorterede under Schouten i Hollænder
byen, som i al Fald fra omkring 1600 ogsaa var Underøvrighed
paa Dragør.
Herberget og Kroen
dreves vistnok af Tolderen indtil om
kring 1600, da Toldstedet nedlagdes. Efter den Tid finde vi
flere Beboere, som havde Lov til at holde en Drik
01
fal til
Skikkelighed. A f Kjøbenhavns Toldregnskaber ses det, at
Marenn Tydsches
og
Christen Jensen
16 15 hver fortoldede 4
Tdr. »Danstøl« (Danziger
01
) og at
Lauritz Jensen Schoning
paa Dragør 1620 gav 2 Dir. Kurant i Told af 6 Tdr. Sun-
destøl (stralsundsk
01
). Der synes saaledes endnu ikke at være
givet noget særligt Privilegium paa Kroholdet herude. Dette
blev senere givet til en Bødker, som synes at have havt For
bindelser ved Hove, nemlig
Svend Hansen Gynge
, eller
Boe-
dicher}
der allerede 1651 havde Bopæl paa Dragør og maaske
allerede da har drevet Krohold her. 1660 fik han af Kon
gen Tilladelse til at nedbryde to gamle Huse paa Bremerholm
og flytte dem til Dragør1). 1664 fik han Bevilling og Eneret
til Krohold samt til at brygge
01
paa Dragør; alle andre,
som befattede sig dermed, skulde derefter sligt være forbudt
og forment. Dog skulde han for billig Betaling uden nogen
Klagemaal forskaffe ankommende Rejsende og logerende godt
Folk hvad de til Nødtørft kunde behøve2). Denne Svend
Gynge eller Svend Bødker spillede en fremtrædende Rolle
herude, som vi senere skal se.
Toldstedet,
der har bestaaet fra gammel Tid, hvad udfør
ligt er omtalt i 1. Del af dette Skrift, tabte stærkt i Betyd
ning under de Ødelæggelser, som Grevefejden foraarsagede
paa Dragørlejet. Kun en Del kjøbenhavnske og stettinske
Borgere vedligeholdt i den nærmeste Tid Forbindelsen med
Lejet; og omkring 1600 synes det faste Toldsted helt op
Kbh. Dipi. III. 501.
2) Bilag LU I.