10 / 233
2
benhavn og Sortebrødrene i Roskilde havde Kapeller herude1).
Et helt nyt Stræde — Nyenstræde — opstod; der holdtes
fast Herberg paa det danske Fed — Omstændigheder som
tyde paa, at en ringe fast Beboelse ogsaa har fundet Sted
allerede i Kong Hans’ Tid.
Om
den fø rsie Beboelse paa Dragør
vides der imidlertid
saa godt som intet. Den er selvfølgelig opstaaet ved, at nogle
af de Fiskere, som kom hertil for at udnytte Sundets, ikke
alene i Sildetiden men ogsaa til andre Tider, ret rige Fiskeri,
f. Ex. af Torsk og Aal, har taget stadigt Ophold og fundet
deres Ernæring af Søen og Stranden. Det ses, at der ogsaa
da indtraf Strandinger, som kunde give nogen Fortjeneste.
Der har da efter al Rimelighed været et fast Toldsted; og
Kronen havde paa Christiern d. 2.s Tid flere faste Ejendomme,
som den benyttede i Fiskeriets Tjeneste.
Da Kongen overdrog Amager til de hollandske Bønder,
var det hans Bestemmelse, at der, foruden Tolderen, skulde
bosætte sig tre holl. Familier paa Dragør og holde offentligt
Herberg. Hvorvidt det blev Hollændere eller andre, der kom
til at holde Herberg, ses ikke; men der blev forbeholdt de Ejen
domme, som Kronen før havde, saa megen Eng, at der kunde
holdes Jagt derpaa, anlægges Fuglekøjer og holdes Svin eller
andre Husdyr til Husbehov.
Adskillige Handelskompagnier havde endnu deres faste
Kompagnihuse, og mange af Købmændene havde deres Boder
staaende Vinteren over, ligesom Klostrene havde deres faste
Kapeller paa Dragørlejet. Det synes derfor hævet over enhver
Tvivl, at der ogsaa har været stadig Beboelse; der har maattet
være Mennesker tilstede for at tage Vare paa de faste og
rørlige Ejendele, der ophobedes herude.
De første Indbyggere har aabenbart grupperet sig i Nær
heden af Landingsstedet, hvor ogsaa Toldboden, Herberget
og Kirkehusene laa, i T o ld b o d s træ d e , N y en stræ d e og
*) Det ses, at
Margreie Byszemesters
1488 solgte sin Bod i Nyenstræde ved
Stranden sønden op til det Bodested, som ligger næst ved Sortebrødre Kapel
af Roskilde. (i.D e l p. 83.)