16 / 233
til Staden og sluttede sig til Borgerne og det lutheranske
Parti, imod Frederik d. i. Men dette Oprør dæmpedes, og
først 1533 brød Krigsluen ud for Alvor. Hele Sommeren laa
Liibeckernes Flaade udfor Dragør, men nu som Kong Fre
derik d. 1.s Allierede imod Hollænderne, der vilde sætte
Christiern d. 2. paa Thronen igen. Samme Aar døde imidler
tid Frederik d. 1., Hollænderne opgav Christiern d. 2.s Sag,
og Liibeckerne slog sig sammen med G reven a f O lden
b o rg (Christoffer) imod Hertug Christian (Chr. d. 3.), som
Adelen havde udset til Konge; og det kom naturligvis til flere
Sammenstød. I Foraaret 1534 mødtes Liibeckerne atter med
Greven i Sundet for at indtage Kjøbenhavn. Flaaden kastede
Anker ud for Dragør. Nogle Folk sendtes i Land for at hente
den hollandske Præst i Magleby og Fogden (Tolderen?) paa
Dragør, som førtes med ombord; iøvrigt medtog de nogle
Fødemidler1). Næste Dag blev Greven landsat med hele sin
Hær ved Skovshoved, hvor han opslog sin Lejr; og om Som
meren indtog han Kjøbenhavn, hvor han indsattes som Her
sker og tog Bolig paa Slottet.
Om Efteraaret forefaldt en rask lille Krigsepisode i Sundet
mellem Dragør og Kastrup. Den hansiske Flaade var ankret
op der for at bringe Slottet og Staden Proviant. Den blev
angreben af den danske Flaade, som Hertug Christian og
Adelen, der havde slaaet Lejr udenfor Staden, var i Besid
delse af og som førtes af Peder Skram. Det kom til en haard
Træfning, og Skram blev saaret. Men pludselig kulede det op
til en Storm af Sydost, saa begge Parter fik Besvær med at
bjerge sig selv for ikke at strande eller komme paa Grund.
Et af de største hansiske Skibe, »Henrik Adermann«, drev for
Ankrene og grundstødte ved Kastrup; og først efter to—tre
Dages Forløb lagde Stormen sig, saa Skibet kunde bringes
flot. Til Held for Hanserne drev ogsaa det danske Admiral
skib »Pelikanen«, som efter Peder Skram var overtaget af
Johan Peyn, paa Grund. Liibeckerne fik derved Tid til
ikke blot at trække sig tilbage, men ogsaa til at land*) O. Nielsen: Kbh. Hist. 2. 136.