17 / 233
9
sætte Provianten paa Amager, hvorfra der var fri Forbindelse
med Slottet; men de vendte skyndsomst Næsen hjemad, for
skudte og med forreven Takkelage1). Vistnok hele det føl
gende Aar formaaede den hansiske Flaade at holde Søvejen
til Dragør og Adgangen til Staden over Amager aaben; end
nu i December kunde mecklenborgske Skibe bringe Greven
Forsyning. Men den strænge Vinter, der saa fulgte, spærrede
for Sejladsen. Liibeckerne var bievne kede af Fejden og
sendte ingen Hjælp. Den brandenborgske Flaade, der For-
aaret 1536 søgte at bringe Undsætning til Staden, blev slaaet
tilbage af Kong Christians Flaade (Chr. d. 3. var af Adelen
udraabt til Konge) og lagde sig »bag Amager«, gjorde Land
gang paa Øen med 40 Mand og stak en stor Del Bygninger
i Brand. Nogle Lejrposter, som Kongen havde udsat her, tog
Flugten til de danske Skibe; disse blev derefter forfulgte af
de brandenborgske, som erobrede nogle af dem2).
Dermed var ogsaa Hansestædernes Lyst til Deltagelse i
Fejden forbi. Kong Christian fik endelig oprettet en fast Lejr
paa Amager, hvorved al Tilførsel til Staden blev spærret; det
kunde ikke vare længe inden Greven maatte overgive sig paa
Naade og Unaade.
For Dragør betød Fejden et Vendepunkt. Den kuldkastede
saa at sige alle de gamle Hanserettigheder, lagde alt
fa s t
Ernæringsliv
øde for en lang Tid; det varede sikkert mange
Aar inden der begyndte at voxe nogen videre Beboelse frem
igen paa de gamle Tomter. Stettins og Kjøbenhavns Borgere
var vistnok de eneste, der søgte deres Pladser; men Fiskeriet
synes iøvrigt at have været meget sparsomt. I al Fald savne
vi selv den mindste Oplysning om de stedlige Forhold i
Tiden efter Grevefejden indtil Fiskeriet i 1550erne tog et Op
sving og atter drog Folk hertil, som da formodentlig begyndte
at tage fast Bopæl.
Med Hensyn til Farvandets Afmærkning begyndte der da
ogsaa at rejse sig Krav.
Søtønder
benyttedes allerede under
x) Paludan-Miiller: Grevens Fejde 2. 185.
2) Kbh. Dipi. IV. 493.