29 / 233
21
Dyveke døde 15 17 , altsaa inden Hollænderne flyttede her
til. Men ogsaa efter hendes Død vandt hendes Moder stor
Indflydelse og Tillid hos Kongen, til megen Ærgrelse for
Adelen. En Broder til hende blev ansat som Befalingsmand
paa Bergenhus og selv administrerede hun en af Kronens vig
tigste Indtægtskilder, Sundtolden, ja var saa at sige Kongens
Finansminister. Hun blev derfor, ligesom Kongen, Genstand
for Adelens Had, saa hun fredløs og efterstræbt hemmeligt
maatte forlade Landet sammen med ham 1523. Sine sidste
Dage skal hun have tilbragt i et Kloster i Utrecht. Historien
fortæller ogsaa, at hun skal være bleven brændt som Trold
kvinde, da hun gav sig af med Lægekunsten1). Hvorom A l
ting er, saa har hun sikkert havt sin store Del i sine Lands-
mænds Indførelse her til Landet for at fremme vort Jordbrugs
Kultur og deres Bosættelse paa Amager, skønt Spottere sagde,
at denne
0
slet ikke egnede sig til Dyrkning af Kaal og
Urter.
Hollændernes første Privileg ier
, saaledes som de blev givne
dem af Christiern d. 2. og som de er forefundne efter et Ud
kast i Kongens ud en land ske Arkiv i München, gav dem
uindskrænket Ret til hele Amager, »al dat ganse lant«, und
tagen Kronens Fiskerleje og dens fire Gaarde paa Dragør,
samt til Saltholmen. Privilegierne kan sammenfattes i følgende
6 Punkter:
1. Retten til at bruge, bebygge og beholde Amager som
Selvejendom og dele Jorden imellem sig, samt sælge den og
lade den gaa i Arv, alt efter hollandsk Skik. Dog naar en
Familie helt uddøde, saa der ingen Arvinger fandtes, skulde
Jorden tilfalde Kronen; men Schouten over Landet skulde have
Ret og Fuldmagt til at bortauktionere saadanne øde Gaarde
til de højstbydende.
2. Retten til at holde deres egen Jurisdiktion efter hol
landsk Vis.
3. Fritagelse for alle Tynger og Byrder, som Ægt og Ho
veri, samt Tiende og Landgilde, imod at svare en vis aarlig
*) C. F. Allen: De tre nord. Rigers Hist. 1497 — 15 36 V. 286.