37 / 166
37
Jeg øndsker fremdeles, at alting vel tilgaaer,
Tillad mig da i Dag, at jeg mig maa infinde
Til hendes velbehag og som en god Veninde,
Ey tag det ilde op,
0111
det er ey saa pænt,
Men af got Hiærtelag, som ey er ilde meent,
Til Lykke Jom fru sød, ja, Gud giv hende Lykke,
Hun er slig ære værd; thi hun er Dydens smykke
Vel træ der hun nu ind, i et tredive Aar,
Betenk hun dog de Ord, at Tiden hastig gaaer,
Fremdeles øndsker jeg,
0111
Gud saa vil behage,
At give hende en, dydprydet Ægtemage.
De begge maatte da i Sand Lyksalighed
Igiennem Livet gaae, til Salig enighed,
Men efter dette Liv et evigt Brudekammer,
Foruden Modgangs kiv foruden sorg og Jammer
Hos Jesum i hans Sahl, og den udvalgte Flok,
Som der er uden Tall og nyder Ære nok.
Ydmyget leveret til Velædle Jomfrue C. Holm, ombedendes,
at det ikke maatte tages ilde op.
Christianshavn, d. 27. Februarie 1798.
Gudmand Dahl.
Hyppig bragte ogsaa Brudgommen Bruden Gaver, og de kunde
til Tider være meget rigelige. Ovenomtalte Lunn sendte
11 /i
sin
Kæreste 13 Dukater i Guld,
16A
et Par Ørenringe,
25/s
igen et P a r
Ørenringe, et Par Braceletter og ægte Guldtresser til en Hat.
Saa kom da selve Brylluppet. Det fandt kun for tarvelige
Folks Vedkommende Sted i Kirken, de fleste af de bedre Klasser
holdt Stuebryllupper; nogle af disse foregik i Brudens eget Hjem,
men de fleste paa et offentligt Sted, mest moderne var Schrecks,
Jørgensens, Kaalunds og W inthers Traktørsteder. Vielsen holdtes
oftest Kl. 8
0111
Aftenen, og til denne første Dags Fest var der
inviteret de paarørende, dog ikke over 50 Personer.
Selve Vielsen gjordes saa kort som muligt, de Præster, der
kunde besørge det hele paa et Kvarter, var de mest søgte. En
Modebog foreskriver dernæst Ceremonierne saaledes: »Efter Vielsen
lykønskes Brudefolkene først af Præsten og siden af alle Damerne
som neje samlede, og Kavallererne, som samlede bukker paa de
Sted, hvor de er. Derpaa frem træder Bedemanden og takker de
nærværende for den Ære, de h ar bevist Brudefolkene, og saa