41 / 166
41
»Der nyder de Landets gode Ting,
men glemmer ej Brødres Harme;
thi ganger end Bægret tit omkring,
gaar Bøssen og med for de arme;«*)
ja, der lindes endog Viser, som kun er skrevne til Bøsse-omgangen,
f. Eks. Heibergs berømte Indtogsvise, der som bekendt ender:
»Stormanden svirer og glemmer den arme,
kan ham med kold Ligegyldighed se,
vi ere Smaafolk og føle med Varme
midt under Sviren Elendigheds Ve.
Hungriges Mave
Kræver en Gave,
Giver, og Tak skal I have.«
Naar Modebogen siger, at Brudegaver ikke er moderne i disse
slebne Tider, maa dette ikke tages bogstaveligt. Der er ganske
vist en Tid, hvor der rases i Blade og Tidsskrifter mod alle de
Udgifter, en Indbydelse til Bryllup medfører, men hverken Brude
gaver i Almindelighed eller Morgengaven ses nogensinde helt for
svundne, og Regnskabsbøger viser, at der tit er Tale om store
Summer, for Morgengavens Vedkommende endog helt op til 200
Rdl. Morgengaven er næsten altid et Smykke, kun et Sted har
jeg fundet opført: Et engelsk Spisestel.
Var Brylluppet forbi, sad det unge Par tre Dage »paa Stads«,
hvilket betød, at Familie og Venner holdt deres nysgerrige Ind
tog for at tage Reden i Øjesyn.
Først da var de naaet sikkert i Ægteskabets Havn, og Hvede
brødsdagenes idylliske Uforstyrrethed kunde faa Lov at begynde.
*) Sneedorffs Vise i Drejers Klub.