44 / 166
44
Fornøjelse. Dc glædede sig allesammen paa Kontoiret ved, at
der var Hilsen til dem og fornøyede det inderligt Frants, han
vilde neppe troe det.
Her er Gudskelov alle friske og vel, Trine untagen, som ikke
h ar været vel, siden du reiste. Jeg h a r læst det, du skrev til
Børnene, for dem i deres Im formators Nærværelse, og de lovte
at giøre deres Fliid alle tree.*) Der er slet ingen Breve kommen
med sidste Post, som er saa meget desto bedre, da du er fra
værende. Contoirfolkene siger, at de Planker, som ligger i Gaar-
den skal igien føres ned paa Pladsen, men da de ingen udtrykkelig
Ordre h a r faaet, vil de lade det beroe, til du kommer hiem. Der
som de skal derned, kunde de maaske have bedst leilighed nu,
da du er borte, da de ikke h a r meget andet at bestille. Lad mig
viide et par Ord derom i dit Brev; thi det var got
0111
de var
borte, førend vi fik Brænde, da de ligger i Vejen der for Døren.
Tofte h ar været her og sagt, at der enu ikke var got Brænde i
Havnen. Han spurgte mig, om du ellers ikke havde sagt noget
ham angaaende, hvortil jeg svarte ney, men Redelin siger, at han
skulde modtage Thomsens invitarium eller vad det var, so'm han
ikke har kundet, da han Thomsen h a r været paa Dragør. Jeg
sk riveri Contoiret paa din Plads, imedens de Andre er ved Skuuret.
Men det er, ligesom Folk vidste, du var borte; thi h er har
i al den Tiid, (som dog ikke liar været saa kort for jeg h a r over
tyve gange været kaldt fra det) ikke været meere end een med
Vexel-coursen. Jeg veed nu ikke noget meer at erindre, da Rede
lien skriver til dig
0111
Contoirets Alfairer. Og du kan i alting
være rolig for, jeg har ikke været ude af Døren siden du reiste
og har heller ikke isinde at gaae ud, saalænge du er borte, og jeg
er den sidste i Seng
0111
Aftenen og seer efter, om alle Slaaer ere
for. Min Moder beder saa flittig at hilse, og Børnene, især Bolette
og den halvsyge Trine, gamle Maren er ganske vred, for, du
skulde saadan rejse, for hun troer ikke, du tar din Helsen i Agt,
dog er hun noget mere fornøyet, siden jeg fik Brev, og jeg er for-
nøyet, frisk og glad, jeg ønsker, at du maa være det samme baade
nu, og naar du skal mødes igen med
din evig hengivne
M. Buntzen.
*)
De Ord, der blev læst saa højtideligt op, var kun: »Beed m ine Børn atvære
kiærlig og flittig.