Previous Page  48 / 166 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 48 / 166 Next Page
Page Background

48

Der er Fart og Flugt i Brevet, og netop, fordi hun giver sig

helt hen i sine Følelser, finder hun de fineste og uskyldigste

Udtryk for sin lille, rørende Sorg, Udtryk, der gør hende til en

Stilist, der vel ikke staar paa Højde med Samtidens største Brev-

Skriverinde, Kamma Rahbek, men dog næsten synes i Poesi at

staa over hende, maaske netop fordi Kamma skrev sine Breve

med en vis, overvejet Kunst, der er denne lille, trofaste og for­

elskede Hustru ganske fremmed. Og sammenligner man nu et

saadant Brev med det fra hendes Moder, vil man se Udviklingen

af det personlige Forhold mellem Ægtefæller. Moderen havde

altfor stor

Respekt

for sin Mand til, at hun nogensinde kunde

have skrevet saadan, om hun end havde følt det. Hun ser op til

sin Mand, som stod han paa en Piedestal langt over hende, han

er hendes Herre og Overhoved; med Datteren er det noget andet,

hun ser nok op til Manden, men paa en helt anden Maade, han

er hendes »Fælle«, hun ejer ham ganske anderledes

personligt.

Lad os læse videre, og enkelte Udbrud, som den ældre Generation

ligefrem vilde anset for upassende, skønt de netop, fordi de aan­

der den dybe Længsel, er noget af det reneste og skønneste, man

kan tænke sig, bekræfter dette:

»Naar jeg skriver til dig, lader jeg dem alle gaae i Seng og

sidder saa her allene og taler med dig med den langsomme Pen,

medens jeg hører vore Børn sove. Inden jeg sover, ligger jeg

mig nogle Øyeblikke over i din Seng og tænker paa dig og beder

Gud bevare dig og sende mig dig snart lykkelig tilbage. Det er

mig saa kiert at hvile paa samme Sted, hvor du saa ofte har

hvilet, hvor jeg kun seer Sporet af dit Leie, o, gode Gud, lad mig

snart igien slumre ind i din Arm og ved dit Bryst.«

. . . »Jeg

vil

ikke være modig, m in Sorg er mig kier, og jeg

er lykkeligere, naar jeg græder for dig, end naar jeg er mest

roelig og skal være glad for min gode Drengs Skyld*). Det

skader ham ikke, at jeg sørger for hans Fader, det vil giøre, at

han elsker dig høyere.«

Jeg h ar anført disse Eksempler paa et smukt og godt Forhold

mellem Ægtefolk, bl. a. fordi man, naar man læser Datidens Tids­

skrifter og Blade, som jo meget hyppig henfalder til Satire over

huslige Forhold, let kunde blive tilbøjelig til at tro, at der slet

ikke fandtes gode og lykkelige Ægteskaber, eller at disse i al Fald

*) Det har Faderen sagt, at hun skal.