![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0048.jpg)
48
Der er Fart og Flugt i Brevet, og netop, fordi hun giver sig
helt hen i sine Følelser, finder hun de fineste og uskyldigste
Udtryk for sin lille, rørende Sorg, Udtryk, der gør hende til en
Stilist, der vel ikke staar paa Højde med Samtidens største Brev-
Skriverinde, Kamma Rahbek, men dog næsten synes i Poesi at
staa over hende, maaske netop fordi Kamma skrev sine Breve
med en vis, overvejet Kunst, der er denne lille, trofaste og for
elskede Hustru ganske fremmed. Og sammenligner man nu et
saadant Brev med det fra hendes Moder, vil man se Udviklingen
af det personlige Forhold mellem Ægtefæller. Moderen havde
altfor stor
Respekt
for sin Mand til, at hun nogensinde kunde
have skrevet saadan, om hun end havde følt det. Hun ser op til
sin Mand, som stod han paa en Piedestal langt over hende, han
er hendes Herre og Overhoved; med Datteren er det noget andet,
hun ser nok op til Manden, men paa en helt anden Maade, han
er hendes »Fælle«, hun ejer ham ganske anderledes
personligt.
Lad os læse videre, og enkelte Udbrud, som den ældre Generation
ligefrem vilde anset for upassende, skønt de netop, fordi de aan
der den dybe Længsel, er noget af det reneste og skønneste, man
kan tænke sig, bekræfter dette:
»Naar jeg skriver til dig, lader jeg dem alle gaae i Seng og
sidder saa her allene og taler med dig med den langsomme Pen,
medens jeg hører vore Børn sove. Inden jeg sover, ligger jeg
mig nogle Øyeblikke over i din Seng og tænker paa dig og beder
Gud bevare dig og sende mig dig snart lykkelig tilbage. Det er
mig saa kiert at hvile paa samme Sted, hvor du saa ofte har
hvilet, hvor jeg kun seer Sporet af dit Leie, o, gode Gud, lad mig
snart igien slumre ind i din Arm og ved dit Bryst.«
. . . »Jeg
vil
ikke være modig, m in Sorg er mig kier, og jeg
er lykkeligere, naar jeg græder for dig, end naar jeg er mest
roelig og skal være glad for min gode Drengs Skyld*). Det
skader ham ikke, at jeg sørger for hans Fader, det vil giøre, at
han elsker dig høyere.«
Jeg h ar anført disse Eksempler paa et smukt og godt Forhold
mellem Ægtefolk, bl. a. fordi man, naar man læser Datidens Tids
skrifter og Blade, som jo meget hyppig henfalder til Satire over
huslige Forhold, let kunde blive tilbøjelig til at tro, at der slet
ikke fandtes gode og lykkelige Ægteskaber, eller at disse i al Fald
*) Det har Faderen sagt, at hun skal.