SaaBySomBorger

Ogsaa

Pram

rører i Alvor ved Bylden, se hans Artikler om

Selskabelighed i »Minerva 1791«. Han siger, at »Klubben er al

huslig Omgangs Grav. Efter Middagen h a r Klubben os til Mid

nat.« Og Følgen er, at Gicisbeaturen virkelig og notorisk er be

gyndt. »Samlejet er dog vel ikke det eneste lios alle vort Klimas

Mennesker, saa at den eicisbeiske Ven altid lader det bero ved pla

tonisk Kærlighed. Her kommer vi ind paa det ganske mærkelige

Forhold, at det i hine Tider var almindeligt, at Konen med Man

dens fulde Sympathi havde en Cicisbeo o: en opvartende Kaval-

ler, som hjalp hende at forslaa Tiden, naar Manden lod hende

ene. Vi kender det fra vore mere fremragende Damer paa den

Tid: Kamma Rahbek, Thomasine Christine Heiberg og Sophia

Ørsted. Sikkerlig h a r mange af disse Forhold været rene og

platoniske, men at det kunde gaa galt, ser vi jo dog i Forholdet

mellem F ru Heiberg og Gyllembourg, der for Resten af Samtiden

betragtedes med Fordømmelse; det ser man af, at det gode Sel

skab lukkede sig for dem i de første Aar efter Ægteskabets Ind-

gaaelse. Og naar det kunde gaa saa galt i de bedste og fineste

Kredse, hvor meget lettere kunde det saa ikke ogsaa gaa galt i

de lidt lavere? Senere i Perioden faar Kvinderne lidt efter lidt

aabnet Klubberne ogsaa for dem, men det bliver dog kun ved

særlige Lejligheder som Koncerter og Baller; men ogsaa det faar

skadelige Følger, idet man nu ogsaa overdriver paa dette Omraade

og farter om med Koner og Døtre fra Bal til Bal og overbyder

hinanden i Toilette-Pragt og Luxus, noget, man jo under den

gennem hele Perioden stigende Velstand let faar Evne til.

Rahbek kommer rigtignok overfor alle disse Angreb paa Klub

berne til det bedrøvelige Resultat, at der er saa lidt Husliv til

bage i København, at de udviste Klubgæster, hvis man hævede

Klubberne, ikke kunde søge did. Vore Damer er for lidt »Danne

kvinder og Dannemøer til at være de Husgudinder, hvis Altre man

glad kunde tj^ til.«*)

Tode

er ligeledes stadig baade paa Vers og

Prosa ude efter vore Damer og deres Uduelighed. Han synger jo:

fandtes Mænd af de forskelligste Stænder: Videnskabsmæiul, Erabedsmænd,

Købmænd — og hver Klub havde sin ejendommelige Karakter. Man traf vel

ogsaa paa Folk, som var Medlemmer af flere Klubber paa een Gang. Disse For

eninger var ikke alene forstyrrende for Familielivet, de dannede ogsaa en stedse

levende offentlig Mening.

*) Tilskueren Sepl. 1799.