55 / 166
£aar man Kolik deraf. Ved Forandring skærpes Appetiten, Maven
styrkes, Fordøjelsen befordres, Aabning underholdes, og Væskerne
renses. En gift Mand behøver ingen blodrensende Midler, hans
Kone laver ham den bedste Medicin i Køkkenet.
Men kunde man ikke nøjes med en Husholderske? Mangen
en Kone ligger dog i Søvnens bløde Arme eller drikker den syvende
Kop Kaffe eller studerer »Aftenposten«, medens en lille fem Fod
høj Ane med en purpurrød Arm bestyrer Køkkenelementerne.
Herlil svarer Tode med en Lovtale over Kvinderne. Han siger,
at den Mand, som finder mere Smag i sin Hustrus Retter end i
hendes Person, maa enten være ilde gift eller fortjene at være
det; thi fordi Damerne besøger Forlystelser (den filosofiske Gang,
et
Campement*)
eller en Dyrehave), spiller en uskyldig Fhombre,
pynter sig, læser Ugeblade, er det ikke sagt, at de forsømmer
deres Pligter. Alting h ar sin Tid, ogsaa Spisekammer og Køkken.
Der følger nu en overdreven Skildring af Forskellen mellem
Kvinder i gamle Dage (altsaa paa Holbergs Tid), og nu, da Spad-
sering, Komediegang, Kortspil og Læsning er kommet i Mode.
Da havde Damerne en Skikkelse, Pynt, Smag, Levemaade og Kund
skab, saa man kunde blive angst og bange, bare man saa dem.
»Man forestille sig endnu saadanne krøllede Nakker hos det elsk
værdige Køn, som man nu ser hos de unge Jøder, og saadanne
flettede og opstukne Pisker, som siden er blevne et Karakteristi-
cum for en Friseur-petit-maitre. Man forestille sig Kåbrølleker,
Pibehatte, Toupeer o. d. 1. Man førestillc sig høje, glatte, revne
færdige Pander, hvori man kunde spejle sig, men som med Tiden
blev forvandlede i ophængte Gardiner. Man forestille sig det be
grædelige Syn af et Par sorte Strømper i et Par hvide eller røde
Sko, Snørlive, som sad paa Skraa som Afvisere, og hvis øverste
Rand naaede op til Adamsæblet. Man forestille sig hvilken Gang,
naar hele Legemet havde sit Bevægelsesmidtpunkt i Knæerne og
de to Hæle beskrev en retvinklet Trekant med Tæerne.« o. s. v.
Hvor langt behageligere finder Tode ikke de nuværende Kvin
der! Hverken Tuillerierne, Luxembourg, St. James Park eller
Quecns Park viser noget dejligere end Københavns Volde. Den
Mand paa 20—30 Aar, som kan se disse Skønheder uden at ind
tages, maa ikke have rødt, varm t Menneskeblod i sine Aarer,
men Thevand og Kærnemælk; men paa den anden Side vil en-
*) her maa sikkert menes Voldene eller Fælleden.