58 / 166
58
baandet deraf. Men det er ikke altid saa mærkværdigt, som det
lyder, og hvis man vilde »oversætte det«, det vil sige, om man
vilde tillempe det efter Nutidens Forhold, saa er det maaske ikke
saa meget forskelligt i Grunden. Om man brugte andre Ord,
0111
man havde andre Maader at udtrykke sig paa, saa er der dog
een Gang kun een Maade at være rigtig gift paa og mange Maader
at være det »forkert« paa, og heldigvis er de forkerte efterhaan-
den blevet om ikke sjældnere, saa i al Fald sjældnere omtalte.
Vore Oldemodre og Oldefædre tænkte som vi, selv om de talte
anderledes, og der var ligesaa mange daarlige Ægteskaber da
som nu; men den moderne Tid har været mere dristig til at ved
kende sig, om et Ægteskab er mislykket. Ilvor mange af Dati
dens Ægtefolk vilde ikke, naar de nu ser vore Ægteskabsdramaer,
udbryde med Hostrup i »Intrigerne«.
»Og saa har vi, min Ven,
kun det gamle igen«.
Men man var den Gang mere blufærdig i det ægteskabelige
Forhold end nu. Derfor gjorde f. Eks. Fru Gyllemborgs Skils
misse fra Heiberg Opsigt, ja, den vakte velment Forargelse.
Selv om man følte sligt,
sagde
man det ikke, — før Konen var
død. »Det gode Selskab« havde den Gang og har nu sine Love.
Hvem skriver dem?