100 / 171
96
ger Danskes Skilderie, da findes samme paa en Brændevins*
mands Port i Lavendelstrædet med saa barbarisk en Mine og
saa lang en Dyrendal ved Siden, at man har ingen anden Busse*
mand fornøden til at styre Børnene med der i Nabolauget«,
skriver Poeten Wadskiær 1741.
»Det gaar underlig om i Verden,« fortsætter han; thi mindst
af alt havde denne Nationalhelt vel drømt om at »staae Skild*
vagt for en Brændevinsmands Port.« Det turde dog næppe være
»for Antiquitætens Skyld, at man har afmalet Holger Danske
der paa Porten«, langt snarere maa Værten, i hvis Hus der vel
ofte er yppet Klammeri og Trætte, have tænkt, at denne Figur
»kunde tjene til at holde uroelige Giæster i Ave«.09)
Det fremgaar heraf, at Fabelheltens Billede — som en Slags
Udsmider — stod malet
paa se lve Porten,
og dette lyder meget
troligt; thi man brugte i det 18. Aarhundrede ret ofte at tage
dennes Fyldinger til Hjælp i Reklamens Tjeneste.
Trindt om i Staden var Dør* og Portfløjene bemalede med
Emblemer og Skilte. Selv Magistraten lod Porten i Material*
gaarden i Kattesundet dekorere med Byens malede Vaaben,70)
og Holberg fortæller om Skræddere, Skomagere og Bagere, at
de bo i Huse, man kunde tage for Paladser, — »hvis Dørene
ikke var tegnede med Saxe, Støvler og forgyldte Kringler«.71)
I Kattesundet omtales 1738 et Hus, »hvor den malede Ele*
phant staar paa Porten«, Raad mod Væggelus og Rotter kunde
1760 købes i Pederhvidtfeldtstræde lige overfor Snedkerens,
»hvor Løven staar paa Porten«, og to hvide Svaner prydede
1769 en Port i Set. Pederstræde.72)
Særlig Slagterne synes at have sat Pris paa denne Form for
Skiltning; thi i St. Kongensgade fandtes 1751 et Hus, »hvor den
hvide Koe er malet paa Porten«, en Slagtergaard i Studiestræde
havde »en hvid Stud« anbragt paa samme Maade, og endnu kan
enkelte gamle mindes en lille Slagtergaard, »Den blaa Stud«, paa
Vesterbro, der ligeledes havde sit Mærke malet paa Por*
ten.73)
For de Handlende laa det dog mere nær at forgribe sig paa
Vi n du e s s k o dd e r n e
udenfor Butiken.