98 / 171
94
For Bageren var Kringlen, for Hattemageren Ha tten et
Adelsmærke, uværdige ikke maatte fore,01) men undertiden
kunde Brødrene indenfor det enkelte Laug komme i Strid om
Skiltenes Udstyrelse; thi saaledes gik det i alle Fald Hatte*
magerne 1723.
Disse havde fra Aarhundredets Begyndelse — ja tidligere
endnu — fremfor alle andre udfoldet en overdaadig SkiltÆuksus,
idet den Castorhat, som var Haandværkets egentlige Mærke,
udhængtes i en pralende Omfatning af Løver, kongelige Navne,
Kroner og gyldne Ornamenter.02)
Nu hændte det sig imidlertid, at Mester Joh. Løve steg saa
højt, som det kunde falde i slig en Mands Lod, idet han aller*
naadigst fik Titel »kongelig HoLHattemager«, og herligt prun*
kede et kongeligt Navnetræk med Krone i hans Skilt i Raad*
husstræde. Tæ t herved, paa Vandkunsten, havde imidlertid
hans Laugsbroder Mester Niels Jørgensen Holm sin Bod, og
ogsaa han havde kongeligt Ciffer og Krone i sit Skilt, der i Ud*
staffering ikke gav Mester Løves noget efter. I adskillige Aar
havde det nu hængt uanfægtet paa sin Arm, men først da
Naboen var bleven »kongelig«, fik han Øjnene op for, hvor
upassende de kongelige Emblemer tog sig ud paa Vandkunsten,
og forarget krævede han dem derfor fjernede af Konkurrentens
Skilt.
Det blev under Sagens Gang blandt andet oplyst, at Skil*
tenes Indretning hidtil havde »afhængt af Folks egen Fantasi«,
idet især Skræddere og Parykmagere havde yndet at udsmykke
dem med »saavel Kongens som Dronningens, Prinsernes og
Prinsessernes Portræt«, og Mester Niels Holm paaberaabte sig,
at andre Laugsmestre ogsaa brugte Kroner, samt at hans Skilt
var bekostet »ikke nogen til JBravat, men alene Kongen til Ære
og Staden til Zirat«.
Desuagtet førte Mester Løve dog sin Sag sejrrigt igennem
og havde den Triumf, at Fagfællen paa Vandkunsten fik Paa*
læg om atter at pille Krone og Kongenavn af sit Skilt.63)
Dette var et haardt Slag — og uretfærdigt tillige; thi runde
og velnærede pyntede Bagernes Guldkringler — lige saa vel