97
»Utan for boddorrn, min bror,
på Iuckan, himmelsblå och grann,
våndes två målade skor
emot hvarann.«74)
Saaledes besynger Bellman en Skomagerbod i Baggensgatan
i Stockholm, og i Pickwickklubben beskriver Dickens 1833 en
engelsk Gæstgivergaard, hvis Skodder »bar en Mængde for?
gyldte Indskrifter med Lovtaler over gode Vine og pæne
Senge«.75)
Skodderne i København var ej alene broget malede — røde,
grønne eller dekorerede med Ornamenter,7”) — men tjente og*
saa i udstrakt Grad som Skilte. Et Blad omtaler saaledes 1781
»Kommens*Kringlerne, som afmales kronede paa Vindues*
Skaaderne«.77)
Hver 4. Stue i Smaagaderne beboedes af Købmænd, om
hvem det 1791 hed, at de i deres Bod tit ikke engang ejede de
Varer, »som staae malede paa Vinduesskodderne«,78) og en Stu*
dent, som følger tæt i Kølvandet efter en køn Pige og ser hende
forsvinde ind i et Hus i Pilestræde, fortæller 1793 i sin Dag*
bog om denne Oplevelse, at »af de paa Skodderne paa samme
Sted afmalede Hatte sluttede jeg mig til, at det maatte være
en Hattemagerdatter, — smuk og velskabt var hun, det er
vist«.79)
Det var i Virkeligheden praktisk at udsmykke Indersiderne
af Skodderne paa denne Maade; thi om Dagen, naar de stod
aabne, fyldte deres Træflager op paa Murfladen mellem Vin*
duerne, og naar Aftenen kom og Butiken skulde stænges, luk*
kede Købmanden — samtidig med at han trak Skodderne til —
meget hensigtsmæssigt de malede Billeder af Sukkertoppe og
andre Herligheder ind mod Ruderne, saa Nattesværmerne ikke
kunde forgribe sig paa dem.
A tter og atter omtales denne Maade at skilte paa derfor i
Avertissementerne. Hos Fribageren Niels Jensen paa »Bakken«
mellem Vester* og Frederiksberggade saa man saaledes Brød
afmalet paa Vinduesskodderne, den Kælder i Christenbernikov*
stræde, »hvor Vindruerne findes paa Skodderne«, var uden
7