KøbenhavnskeGader

»Utan for boddorrn, min bror,

på Iuckan, himmelsblå och grann,

våndes två målade skor

emot hvarann.«74)

Saaledes besynger Bellman en Skomagerbod i Baggensgatan

i Stockholm, og i Pickwickklubben beskriver Dickens 1833 en

engelsk Gæstgivergaard, hvis Skodder »bar en Mængde for?

gyldte Indskrifter med Lovtaler over gode Vine og pæne

Senge«.75)

Skodderne i København var ej alene broget malede — røde,

grønne eller dekorerede med Ornamenter,7”) — men tjente og*

saa i udstrakt Grad som Skilte. Et Blad omtaler saaledes 1781

»Kommens*Kringlerne, som afmales kronede paa Vindues*

Skaaderne«.77)

Hver 4. Stue i Smaagaderne beboedes af Købmænd, om

hvem det 1791 hed, at de i deres Bod tit ikke engang ejede de

Varer, »som staae malede paa Vinduesskodderne«,78) og en Stu*

dent, som følger tæt i Kølvandet efter en køn Pige og ser hende

forsvinde ind i et Hus i Pilestræde, fortæller 1793 i sin Dag*

bog om denne Oplevelse, at »af de paa Skodderne paa samme

Sted afmalede Hatte sluttede jeg mig til, at det maatte være

en Hattemagerdatter, — smuk og velskabt var hun, det er

vist«.79)

Det var i Virkeligheden praktisk at udsmykke Indersiderne

af Skodderne paa denne Maade; thi om Dagen, naar de stod

aabne, fyldte deres Træflager op paa Murfladen mellem Vin*

duerne, og naar Aftenen kom og Butiken skulde stænges, luk*

kede Købmanden — samtidig med at han trak Skodderne til —

meget hensigtsmæssigt de malede Billeder af Sukkertoppe og

andre Herligheder ind mod Ruderne, saa Nattesværmerne ikke

kunde forgribe sig paa dem.

A tter og atter omtales denne Maade at skilte paa derfor i

Avertissementerne. Hos Fribageren Niels Jensen paa »Bakken«

mellem Vester* og Frederiksberggade saa man saaledes Brød

afmalet paa Vinduesskodderne, den Kælder i Christenbernikov*

stræde, »hvor Vindruerne findes paa Skodderne«, var uden