30 / 171
26
andet Knæ og havde meget ondt med at komme op og aldeles
tilsolet, og til Spektakkel for alle Forbigaaende, at naa hjem«.59)
Sikkert har denne Rendesten dog været ualmindelig ondartet,
og i samme uhumske Strom fandtes der 10 Aar tidligere ind*
stukket under Brættet et nyfødt, nøgent Drengebarn, svøbt i
et gammelt Blaarlærredsforklæde og næsten opraadnet.60)
Det maatte unægtelig være under Indtrykket af det nye og
mærkelige, Byen aabenbarede, at Øhlenschlæger som Barn
kunde finde, at selv Rendestenen »havde noget Aromatisk til?
trækkende, som jeg ikke var vant til i den frie Luft paa Frede*
riksbergbakke«.01)
Var Gadernes Rendestene vantrevne af Form og Faldet ikke
i Orden, lob Vandflommen sammen i sure Pøle, hvor den i Sol*
heden fordampede i Stank og i Frostvejr dannede Isflader, saa
glatte, at man maatte forsyne Fodtøjet med Jernpikke for at
undgaa at falde,02) — og naar det tog til at regne paa Kraft,
skyllede Vandet strømmevis ind i Kældere og Huse.
1757 kom der med Købmagergade*Folkets Besværing Uro
om Sagen, Spørgsmaalet var nu for Alvor blevet brændende, en
Række Kommissioner, den ene efter den anden, Betænkninger
og Modbetænkninger, Kiv og Strid fyldte i Aarenes Løb Bunker
af Papir, og mens Gaasefjerene kradsede og Indlæg hobede sig
paa Indlæg, forplantede Dønningen af denne Bevægelse sig til
de københavnske Gader. Gang paa Gang brækkedes Stenbroen
op og lagdes om, snart efter forældede, snart efter nye Prim
cipper, mens Borgerne bekymret saa til og fyldt af bange
Anelser forsigtigt holdt over Pungen.03)
Da det maatte siges at være »en høj Fornødenhed, at Sta*
dens Vandfald engang bliver reguleret efter et ordentlig Water*
Pas og Vandet henledet at tage sin Flugt, hvor det nærmest og
bedst kan ske«, lod Kongen i Oktober 1757 en Kommission
træde sammen, og som en Frugt af dennes Overvejelser ved*
toges det at udvide og ombygge 7 af Stadens Slamkister, samt
at rette Nørregades Vandløb til Lettelse for Købmager*
gade.64)
Under disse Forsøg paa at gennemføre et fornuftigt Afvan*