32 / 171
28
Som de københavnske Gader henlaa, frembød de et sørgeligt
Skue, uensartet og gammeldags som Stenbroen drog sin Skal
over dem, idet hver Husejer sørgede for sit Gadestykke og
godt og ondt afløste hinanden i broget Blanding.
Et betydeligt Fremskridt var det dog allerede, naar det 1764
befaledes, at Gaderne for Fremtiden skulde brolægges under ét
fra Ende til anden paa offentlig Foranstaltning og Udgifterne
paalignes Husejerne; — men da Borgerne stadig selv tog sig af
Fortovet, lykkedes det langtfra at opnaa den ønskede Ens?
artethed.
Ophøjede Fortove fandtes ikke, skraa og skæve laa de meh
lem Bygning og Rendesten, og forst 1765 nedsattes en »Trottoir?
Kommission«, der fik til Opgave at gennemfore moderne
Trot=
toirer
, kantede af hugne Sten og hævede et Par Tommer. Mar*
millod var Sjælen i dette Arbejde, Regeringen stillede Midler
til Raadighed, og i de følgende Aar iværksattes en ret storartet
Omlægning af Hovedstadens vigtigste Strog. Holmens Kanal
lagde for, Aar for Aar fulgte en Række Hovedgader efter, og
samtidig med at der saaledes med Standsninger nu og da arbej*
dedes paa at forsyne Byen med gode Fortove, fortsatte Magi#
straten stædigt at omlægge Gader efter de hævdvundne, uheb
dige Principper.05)
Selv 1784 — efter at en Række Kommissioner havde grublet
over Sagen — var mange Gader, Købmagergade især, i saa
elendig en Stand, at Majestæten fandt sig opfordret til at gore
Magistraten opmærksom paa, — at han »endog selv med stor
Uangenemhed passerer den«.00)
Sparsommelighedshensyn spillede en stor Rolle for Byens
Styrelse, og af samme Grund svor ogsaa Størstedelen af Bori
gerne til de gamle Metoder. Endnu ind i 1760erne var de fleste
af Københavns Rendestene byggede af Tømmer, der hurtigt
raadnede op og atter og atter maatte fornyes. Med lodrette
Vægge skar de sig — i Reglen ubedækkede — som lumske
Faldgruber gennem Gaden i en Dybde af 7 til 8 Tommer eller
mere, langtfra tilstrækkeligt til at holde Frosten ude, men mere
end nok til at Fodgængere kunde bryde Benene itu; thi »falder