38 / 171
ANDET KAPITEL
Langs Gaderne.
„Din Vredes Ild tog bort al gamm el Kiøbenhavn,
Os ej til nogen Tort, men til vor Sjæle-Gavn,
G aar Læser ikkuns hen i Stadens Stræder, Gader,
B ese de B ygninger, der nu staar smukt i Rader“.
Københavnsk Hus-Indskrift.1)
B
AG den Ørken af Aske og Sten, hvor Flammerne havde
raset i de frygtelige Oktoberdogn 1728, laa — især i
Strand# og Øster#Kvarter — de ældre, bevarede Bydele hen i al
deres gammeldags Ejendommelighed. Aarhundreder kiggede
frem fra Murene, gothiske Stenhuse løftede sig Side om Side
med Renaissancens Gaarde af Bindingsværk og Grundmur; uens*
artet og afvekslende, af ulige Eløj de og ulige Stil, lænede Husene
sig mod hinanden, og gamle, takkede Gavle ragede hist og her
op over Tagene.
Denne Ujævnhed og Mangel paa Regelmæssighed, som
gjorde Husrækkerne maleriske, maatte ikke for nogen Pris gens
opstaa i de Bydele, som nu skulde rejses af Asken. Helhed og
Ensartethed skulde sætte sit Præg paa de nye Kvarterer, og i
Tilslutning til Planerne om en Regulering af det ældre, forvoks
sede Gadenet haabede Kongen at kunne gennemføre
»Régularité
og Egalité«
i Husenes FaQader, saaledes at disse — disciplineret
og taktfast som et Geled Soldater — kunde marchere op til
Parade langs Hovedstadens rettede Gader.
Ud mod disse skulde de alle være af Grundmur, Bygher«
rerne burde hensynsfuldt lempe sig efter hinanden, saaledes at
Etagernes Vinduesrækker kom i lige Højde med Naboens fra