39 / 171
35
Mus til Hus den hele Gade igennem; thi denne
»Vinduernes
Egaiité«
vilde være til ikke liden »Zirat for Byen« og maatte
derfor »anses for noget betydeligt«.
Ikke mindre magtpaaliggende var det naturligvis at skabe en
By, der ikke saa let som den gamle kunde blive et Bytte for
Luerne, men Kravet om, at Fagaderne kun maatte være af Sten,
vakte dog den voldsomste Modstand, ja bevirkede tilmed, at
der blev gabende Huller i Husrækkerne. Mange Borgere fore?
trak nemlig at lade Grunden mod Gaden staa tom og i Stedet
opføre Baghuse af Bindingsværk, oven i Kobet Fyrretømmer, i
4—5 Stokværk, rene »Svovlstikkehuse, som vilde overspy hele
Byen med Ild, naar der kom Brand i dem«. Først da man slap
Kravet om Facade?Grundmur, myldrede Bygningerne frem, og
da man 1737 rejste det igen, laa Bindingsværkshusene — nøgne
eller tyndt skalmurede — rundt om i den hele By.2)
Uden Hensyn til Forbud og Fare genopstod ogsaa fjælle?
klædte Baghusgavle, og skønt de 1740 forvoldte 4 Huses Brand
og man uroligt søgte at komme dem til Livs, fandtes de dog
stadig mange Steder i Staden;3) thi efter Storbranden 1728
lagde København sig — trods dyrekøbt Erfaring — sorgløst til
Rette for det Baal, som 1795 igen skulde tændes. Nu som før
blev det i Hovedsagen en By af Bindingsværk, fyldt med Tøm?
mer af den farligste Art; thi om det saa var Gaardsrummene,
dækkede man stundom disse med Brædder i Stedet for med
Brosten.
Naar det nyopbyggede København alligevel af Samtiden
roses for »smuk Anseelse«, skyldes det sikkert mest Husræk?
kernes Præg af Helhed og Harmoni; thi led Forsøgene paa at
gennemtvinge »Vinduernes Egaiité« end Skibbrud, hørte Byg?
ningerne — som Børn af samme, kraftfulde Stilperiode — dog
inderligt sammen.
Holberg priser dem som lysere, mageligere og bedre udnyt?
tede end de gamle, men saa tillige med en vis Misfornøjelse
Kravene om større Plads brede sig nedefter, saa selv Skræd?
dere, Skomagere og Bagere boede i Huse, »man kunde tage for
Paladser«, og Moralisterne rystede paa Hovedet; nægtes kunde
3'