43 / 171
39
først i Perioden mellem de to Brande, af hvilke den sidste 1795
kun aabnede fri Bane for det nyklassiske Hus, som alt forinden
havde erobret sig Plads i Gadebilledet.
Her og der kunde et Baroks eller Rokoko?Palæ med Mans
sard og Frontespice skyde sig bredt dominerende ind mellem
smalle Borgerhuse, men for det meste var det kun paa fornemme
Strøg, slige Pragtbygninger var at finde; thi i Smaastræderne
sluttede Gavlkvisthusene trofast op Skulder mod Skulder.
Lige saa adstadig og ensartet Husrækken tog sig ud fra
Gaden, saa rigt og fantasifuldt virkede den set fra oven; thi i
Tagenes maleriske Mangfoldighed, Rejsningens dristige Linjer
var et Stykke Middelalder vandret mod ind i Oplysningstidens
»Régularité«.
Hvor steg de dog festligt og smukt, Tagene med de skarpe
Rygge og stejle Spær, tækkede af røde Vingetegl eller af og til
blaa, glasserede Tagsten, det gamle Bybillede var flyttet med
og havde taget Plads paa Paryktidens Huse. I Fugleperspektiv
var København en vidunderlig By; thi som et lunefuldt Hav
steg og sank Tagene, barokt brudte med svungne Konturer eller
trodsigt og stejlt som Middelalderens og Renaissancens, en over#
raskende, rigt afvekslende Blanding, hvorom Udsynet fra Runde?
taarn — før Vognmagergadekvarterets Fald — gav et lille, ufor?
glemmeligt Indtryk.
Stærkere end paa noget andet Omraade klamrede gamle
Byggetraditioner sig netop til Tagene; thi det typiske køben?
havnske Gavlkvisthus holdt sig tæt op ad gamle Motiver i Rejs?
ning af Tag og Kvist, hvis stigende Linjer faldt saa nøje sam?
men med svundne Tiders Idealer.
Blodrigt og rødt løftede Taget sig som en Hanekam paa
Baroktidens Hus, og karakteristisk er det, at det knækkede Tag,
Mansardformerne og den fortrykte, indkncbne Tagetage, der
ganske vist indførtes og fandtes rundt om i Byen, i Talrighed
langtfra kunde naa op paa Siden af de ældre Konstruktioner,
som havde Borgernes Yndest og Rod i gammel Overlevering.
Se paa et typisk Borgerhus fra 18. Aarhundredes første
Halvdel, hvor Kvistens Holdning i Regelen er smuk og fri, Ryg?