Previous Page  48 / 171 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 48 / 171 Next Page
Page Background

44

Til Ærgrelse for alle spadserende stak kælderposter, hvor«

med man pumpede Vandet ud, næsvist deres Tud Irem over

Fortovet, og Halvmørket i de fugtige Værelser gjorde Opholdet

dér dobbelt besværligt; thi 1729 synes adskillige kælderfolk

ved Gammelstrand overhovedet ikke at have haft anden Lys?

ning end deres Halvdøre, saa Værelserne fuldstændigt farmors

kedes, naar de lukkedes.22)

Det var let nok — som en Avisskriver 1759 — at angribe

de »Matroner, som steger Sild, Lammehoveder, Aal, Flynder og

kiød af Oxehoveder i gammelt Fidt og bager de saa velsmas

gende Æbleskiver«, og anbefale dem at stege »deres lugtende

Victualier i deres kiøkken og ikke i Kjælderens Forgemak«,23)

— eller, ligeledes af Hensyn til de forbigaaendes Næser, atter

1771 at foreslaa, »at de gode Sildestegere og Æbleskiveskierlinger

med deres gamle FidtesStegeri maatte skubbes ind til deres

Skorstene«.24) Vindfangsforstuen indenfor kælderhalsen var

nemlig i mange Tilfælde Beboernes eneste nogenlunde lyse Rum,

fra hvilket de naturligvis ikke saa let lod sig fordrive. —

1728 talte København ca. 76,000 Indbyggere, 1769 over 92,000,

1801 var 100,000 passeret; tættere og tættere trykkede Husene

sig sammen paa de Strøg, hvor der før havde været aabne Rum,

— fyldt med Mennesker fra Kældere til Kviste muredes Gade*

væggene sammen i en stadig fastere Helhed.

I disse Rækker af Huse, hvor det ene lignede det andet, vilde

det have været meget besværligt at finde netop det, man søgte,

hvis

Skiltene

ikke havde været. Husnumre gennemførtes først

1771, før den Tid fandtes de kun i Størrestræde overfor Hob

mens Kirke, samt paa Charlottenborgsiden af Nyhavns Kanal,

og andet Steds i Byen maatte hver Grundejer, om han vilde,

selv sørge for at gøre sit Hus kendeligt ved efter middelalderlig

Skik at anbringe et Skilt paa Facaden.25)

Prydet med Billedet af et Dyr, en Plante, et Redskab eller

en Figur af en eller anden Slags, som alle vidste, hvad var, gav

det paa en og samme Tid baade Bygningen Navn og skilte den

tydeligt ud fra Naboerne, og i det 18. Aarhundredes København

vrimlede det Stræde for Stræde med Løver og Bjørne, For;