52 / 171
48
gaarde, som nu graa og kalkede ligger i gamle Købstadgader,
prunkede i deres Velmagt i rig Staffering. Over rodmalede Mur*
tavl tegnede Fugerne Mønster med hvidt optrukne Linjer, Ege*
tommeret — især Knægtene og Overgangsfodens Udskæringer
— skjultes af kraftige Farver, selv Stenhusenes i Sandsten ud*
hugne Hermer, Portaler og Friser straalede af Kulører og ægte
Forgyldning.32)
Medens man nu har faaet Forstaaelse af Renaissancefaca*
dernes brogede Pragt, har man ikke i tilsvarende Grad været
opmærksom paa, hvor levende denne Farveglæde holdt sig
gennem Tiderne, saa den — selv i Rokokoens Dage — afgjort
beherskede Hovedstadens Gader.
Lad være at Herskabshuse, Slotte og Palæer fulgte nye Moder
og klædte sig afdæmpet i Graat og Hvidt; den gamle Glæde
over kraftige Kulører havde stadig sikkert Tag i Borgerskabet,
og Gade op, Gade ned prangede Flusene i broget Bemaling.
Det lidt kølige Gadebillede, vi nu kalder gammelkøben*
havnsk, den Helhed af Graat i Graat, som giver de ældre By*
dele deres harmoniske Ro, er et Barn af Nyklassicismen; thi
Barokken havde endnu noget af Renaissancens fyrige Blod, som
slog ud i farverige Facader.
Om Flovedstadens Huse hed det for 1728, at de »til Zirat«
var malede i stærke Farver.33) Men ogsaa i den nye By, som
rejste sig af Askehoben, vaagnede de gamle Lyster efter — i
alle Tilfælde hvad Kulører angik — at udmaje Husene paa det
bedste. Nissen var flyttet med over i det genopførte Koben*
havn og stak hoverende sin røde Hue op i den alamodiske By.
Røde og blaa, gule og grønne sluttede Facaderne op, ja man*
gen Gang tog hver enkelt af dem forskellige Farvepotter til
Hjælp for ret at bryste sig i Geledet; thi Stafferingen nøjedes
ingenlunde med kun at fremhæve Bygningens arkitektoniske
Led, Gesimser, Profiler og Vinduesomfatninger, selv Mur*
fladerne blev en Tumleplads for Malernes Fantasi, fyldt af Orna*
menter og figurlig Udsmykning, som frigjorde sig helt fra Arki*
tekturens Former og førte sin egen Tilværelse.
Flist prydede man en Gavltrekant med en malet Vase, her