55 / 171
51
»blaa Bod« — søgte en
»rød Bod
« at tiltrække Opmærksom*
hed.44)
Ogsaa
Portene
fik deres Part. I Bellmans Stockholm kaldtes
en Beværtning »blå doren«, og »kåra mor« i Baechitemplet
»bruna doren« tilegner Digteren Fredmans 24. Epistel.43) Sam*
tidig kunde man i København udpege en »blaa Port« baade i
Pilestræde og i Adelgade, i samme Gade hørte ogsaa »den grønne
Port« hjemme, og 1766 var en grøn Papegøje at faa »udi St.
Kongensgade i Brændevinsbrænder Joen Eskelsens Hus i den
forgyldte Løve i en liden blaa Port«.4ci)
Efter 1750, da Rokokoen fik stærkere Tag og fransk Kultur
vandt Indpas, sporer man dog saa smaat Tegn paa, at Smagen
var ved at forandre sig.
Forkærligheden for stærke Farver mindskedes, et efter et
dukkede et Hus — grundmuret og
hvidkalket
— op i Barok*
fagadernes brogede Række, og værd at lægge Mærke til er det,
at naar Avertissementerne omtaler slig en Bygning, er det
næsten altid med en Bemærkning om, at den er ny.
1764 nævnes f. Eks. »det nye, hvide Hus« paa Gammelmønt,
en, møbleret Sal findes 1766 til Leje i »det nye, hvide Hus« i L.
Kongensgade, og »udi Studiestræde op imod Volden« kunde
man 1767 faa »god, oprigtig Græsmælk« i »et nyt, hvidt, grund*
muret Hus, hvor en forgyldt Høvl sidder over Døren«.4')
Rundt om begyndte de hvide Fagader at pippe frem. Eksemp*
let fra oven smittede efterhaanden ned efter, Moden blandt
Borgerskabet var i Færd med at vende, og da Nyklassicismen
mod Aarhundredets Slutning brød Bane for en helt ny Smag,
rejste de nybyggede Huse sig skinnende hvide til Forargelse
for Folk, som svor til de gamle Skikke.
1788 tager »Morgenposten« saaledes stærkt paa Veje mod
den overhaandtagende Mode: at hvidte Husene udvendig, en
Mani som mere og mere griber om sig, saa man til Slut maa tro,
— »at Kiøbenhavn er forflyttet til Møens Klint«. Fremtidsper*
spektivet var afskrækkende. »Man forestille sig en lang Gade*
række af hvide Huse, hvilket modbydeligt Syn, og hvor skade*
ligt for Øjet!« Om Byen virkelig skulde miste »det behagelige