KøbenhavnskeGader

gyldte Krone staar paa Spidsen af Huset«, i Studiestræde næst

op til Murmester Høstemark, »hvor en Stjerne findes over

Gavlen«, eller Laurids Platfuss Bryggergaard paa Nørregade,

»hvor den forgyldte Stjerne sidder paa Kvisten til Gaden og

Sukkertoppene udhænger«.3)

Forlængst er alle disse Prydelser nu forsvundne, kun hist og

her klamrer en Stump Smedejern sig mishandlet af Fugt og

Rust endnu til Gavlspidsen som en stormhærget Gren, og

medens Borgerne i det 18. Aarhundredes København saa at

sige i hver Krog af Byen fra deres Vinduer let kunde følge

Vindenes Luner, klagede man senere hen i Empirens Dage —

da Smagen ikke havde Plads for de gamle Vejrhaner — stærkt

over Savnet' af dem.4)

Moden havde aflivet disse forgyldte Kugler og Stjerner, som

fangede Morgensolens første Glimt og i Maaneskin lyste fan*

tastisk over Tagenes Kløfter, og de mange, morsomme Vind*

fløje, som skrattede i rustgroede Hængsler og i Stormvejr laante

Gavlene Stemmer, ogsaa de faldt som Offer, da den strenge

Smag og Kravene om simple Linjer sænkede Tagene og jæv*

nede de knejsende Rygge og Tinder, hvor den Slags Pynt

selvskreven hørte hjemme. —

Efter Ulykken 1728 trak København lydigt i moderne Klæder,

i Triumf drog den borgerlige Barokarkitektur ind i Gaderne,

men trods alle Formaninger om »Régularité og Egalité« vilde

Godtfolk dog ikke slippe visse Dele af Arvegodset fra Renais*

sancen og endnu ældre Tider, og i det nye Bybillede overførtes

mangt et malerisk lille Træk, som bag sig havde Aarhundreders

Traditioner.

Plumpe

Rende r af Træ,

raat udhulede Tømmerstykker, der

til Tider var forede med Bly, lagde sig atter solidt tilrette i

Kløften mellem Gavle og »Fronter«. Deres svære Muler ragede

gerne

Alen -ud, over Husets Façade, saaledes at Regnvandet

kupde ^fiMde fra Højden ned over Fortovet, og alt fra Middel*

alderen havde de været i Brug. Formede paa samme Maade,

men hugile:rlSten, finder man den Slags Render Gang paa Gang