65 / 171
61
ubehageligt er det ikke for Folk, som en Regnvejrsaften ops
hedede kommer fra Selskab, Teater eller Concert, pludselig at
træde ind — »under saadant et flekket Hornfiskefysiognomi
og at faa en god Slump koldt Vand« i den varme Nakke. Man
maatte virkelig se at finde Midler til at bevæge de ærede Med*
borgere, »hvis Tage endnu bramme med disse Springværker«,
til at fjerne dem.17)
Formaninger alene gjorde det dog visselig ikke, ja selv da
disse Taguhyrer i Flundredvis smeltede i Kæmpebaalet 1795,
lykkedes det ikke at rense Byen for deres fantastiske Fjæs, der
Fig. 11. »Drage« paa Amagertorv. (Udsnit af Stik i »Danske
Vitruvius«).
i de skaanede Bydele haardnakket bed sig fast i Tagskægget
•og værgede sig mod Angrebene.
Paa disse kom det i alle Fald ikke til at mangle, da »
Politi
;
v enn en
« 1798 begyndte sin Virksomhed og aabnede en ubarrm
hjertig Udryddelseskrig mod disse »saakaldede Svanehalse«,
»Løvekjæfter«, »hæsselige Storkenæbbe« og »vederstyggelige
Tagspøjter«, hvis Vandflom ikke alene forulempede Godtfolk,
hver Gang det regnede, men som ved Vintertide truede med
at slaa Hjerneskallen i Stykker paa de spadserende, som færdes
des paa Fortovet neden under de tykke, alenlange Istapper, der
hængte ud af deres Gab.18)
Sandelig, den ivrige Redaktør havde her faaet nok at tage