Previous Page  68 / 171 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 68 / 171 Next Page
Page Background

64

stæder som Rønne og Helsingør, skød i det 18. Aarhundredes

Kobenhavn op i Mængde baade paa Forhuse ogBagbygninger, og

stundom synes de at have ført en vis selvstændig Tilværelse.

I Hørkræmmer Huulegaards Ejendom paa Kultorvet kunde man

saaledes ad en bræddeklædt Opgang direkte fra Gaarden stige

op paa »en liden Altan«, der var bygget af Tømmer, beklædt

med Fjæle og forsynet med et Tag af Brædder og Sejldug."2)

Særlig lader Pilestræde til at have vrimlet med Tagaltaner,

der af og til optraadte som smaa, lukkede Glaskasser,23) og i

Lille Købmagergade brystede en Ejendom sig med en sand Rigs

dom af Altaner, ikke mindre end hele 7, én til Gaard og én til

Gade paa Forhusets Tag og en fra 5. Etage, Trappehuset krones

des af én, baade Baghusets 5. Sal og Baggaardens Sidehus havde

hver sin, ja selv Gaardens »dobbelte Lokum« stod ikke tilbage,

idet der paa dets Tag var indrettet en lille Altan, hvor Godt*

folk kunde nyde Udsigten og Luften.24)

Længe før Branden 1728 rasede denne Mani i det købens

havnske Borgerskab, og uanfægtet af Ulykken levede den sorgs

løst videre, Fjællegavle og Bræddevægge genopstod igen, og

stadig fandt Bygherrerne »Behag udi at lade opføre Altaner

oven over deres Huse af bar Tømmerværk og Brædder uden

engang at forsyne samme med Bly eller Kobber«. Fyldt af Uro

saa Naboerne disse farlige Stilladser rejse sig, 1734 gjordes der

Forberedelser til at skride kraftigere ind, men det synes at være

blevet ved det gode Forsæt, og da man endelig 1749 nedlagde

Forbud mod at opsætte nye og istandsætte de gamle Træs

V

altaner, knejsede de udfordrende paa en Mængde af Stadens

Tage.25)

Herfra kunde Borgerne holde e t vaagent Øje med Gade og

Gaard, Naboer og Genboer; thi det 18. Aarhundrede var i

højeste Grad optaget af Omverdenen, interesseret og nysgers

rigt, — og som Menneskene var, blev ogsaa deres Huse.

Først nu kom

Vi ndue rne

for Alvor til Ære og Værdighed.

I Middelalderen og Renaissancen havde man lukket sig inde

i Stuerne, afstængt sig fra den urolige Verden udenfor bag smaa,

delvis mørkt farvede, blyindfattede Ruder, gennem hvilke Lyset